Det vælter ind med gode tilbud fra bilbutikkerne til bilkøberne. Vi har omtalt Nissan og Hyundai, men nu har også Suzuki og Toyota meldt sig ind i tilbudsklubben.
Budskabet fra Suzuki er helt enkelt, og til at forstå selv dagen derpå!!! Kom med din gamle bil og få hele 35.000 for den, når du køber en fabriksny Suzuki Alto i Xtra version med fem døre, seks airbags, ESP system og servostyring.
Og i Xtra modellen, der koster fra 119.990 kr. får man også aircondition, el-betjente sideruder foran, fjernbetjent centrallås og integreret cd-radio, automatisk stop/start af motoren, splitbagsæde, tågelygter foran og alu-fælge.
De 35.000 kroner gives som en kombination af rabat på den nye bil og indbytningspris på den brugte bil, og der kan maksimalt indgå en indregistreret bil pr. handel.
Et andet godt nytårstilbud på Alto modellen er, at den nu kan fås med den populære ”All Inclusive” løsning. Med en udbetaling på 20.000 kr. kan du få en finansiering, der er inkl. service og forsikring de første tre år – og det er til en månedlig ydelse fra kun 1.495 kr.
Så er man kørende i en helt ny bil for under 1.500 kr. om måneden og skal ikke tænke over større uforudsete udgifter, da det eneste, der kommer oveni, er forbrug af brændstof samt ejerafgiften, der er på kun 310 kr. halvårligt.
Der er også gode tilbud på Swift og S-Cross. Se mere om dem på www.suzuki.dk.
Toyota tilbyder!
Toyota har flere nytårstilbud til kunderne. Først og fremmest venter en ny og fiks udgave af Aygo med navnet x-play air til 99.995 kr., men også en helt ny Yaris Lounge Edition med eksklusivt udstyr er på plads.
x-play air har fem døre, 15” fælge, aircondition og Bluetooth til håndfri mobilsnak og trådløs streaming af musik, x-play air kan fås for 99.995 kr. eller 995 kr. pr. måned.
For kun 95 kr. ekstra pr. måned kan man til sin Aygo x-play air endda få en stor multimediepakke med. Den indeholder en 7” touch skærm i farver, bakkamera, kørecomputer samt den unikke, integrerede Toyota-navigation x-navi.
Se mere på www.toyota.dk
Her er hvad Kia har til dig!
Kia præsenterer i marts en ny opgraderet Rio, men bestiller du den inden den 1. februar 2015, kan du få den finansieret til kun 0,95 pct. i rente.
Prisen for Rio er 109.999 kr.
Men Kia har også et andet interessant tilbud til dem, der skal forsikre en bil for første gang.
Ved køb af en Picanto i hele januar måned, kan man forsikre den det første år fra 2.995 kr. Herefter koster forsikringen fra 3.295 kr. om året.
Picanto fås fra kr. 79.999,-.
Samtidig har Kia et knaldgodt tilbud på Picanto Sport modellen spækket med udstyr. Her får du i hele januar sportspakken til en værdi af 30.000 med uden merpris.
Sportspakken består af aircondition, 14” originale alufælge, sportsgrill, sportskofangere, sideskørter, dobbelt udstødning, kromhåndtag, tågelygter, læderrat, lædergearknop, ratbetjent radio og ekstra tonede bagruder.
GIPHY App Key not set. Please check settings