in

Nu giver håndholdt mobil klip i kortet 

Bilister skal ikke længere slippe med en bøde på 1.500 kr., hvis de bruger håndholdt mobiltelefon, teleudstyr og andre  kommunikationsapparater, når de kører bil.

Nu følger der et klip i kørekortet med.

Det har et enigt Folketing har i dag besluttet.

Sund fornuft, mener FDM, der støtter stramningen. 

”Desværre må vi erkende, at en bøde på 1.500 kr. ikke er nok til, at alle bilister ændrer adfærd. Derfor er det næste naturlige skridt, at det også skal koste et klip i kørekortet. Brug af håndholdt mobiltelefon bag rattet er ganske enkelt en uskik og går ud over trafiksikkerheden. At man samtidig udvider forbuddet til at gælde alle former for håndholdte kommunikationsenheder giver kun god mening.” 

“En drastisk beslutning, men når bøder ikke skræmmer bilister fra at tale i håndholdt telefon, når de kører bil, er det vel vejen frem,” siger den tidligere langturschauffør, Henning Jakobsen til Vildmedbiler.dk

Der er ikke sat en endelig dato for, hvornår klip i kørekortet indføres. Det skyldes, at politiet først skal have tilrettet sine systemer til at kunne håndtere de nye regler. Tidligere har forventningen været, at det ville være på plads sidst på foråret 2019, men der er endnu ikke en ikrafttrædelsesdato.

Politiet udstedte i 2017 19.187 bøder for brug af håndholdt mobil under kørslen, mens der i de tre første kvartaler i år er udstedt 13.836 bøder for samme forseelse.

Alle lande i Europa har i dag et forbud mod at bruge håndholdt telefon. Som det sidste land i Europa forbød Sverige håndholdt mobiltelefon bag rattet 1. februar 2018. 

 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

FDM dumper bilgiganters garantier

Bosch klar med fremtidens mobilitet