Countryman, der udgjorde over 40 pct. af MINI-salget i de nordiske lande sidste år og 30 pct. globalt, har fået en overhaling i 2020-versionen.
Både teknisk og designmæssigt.
I Danmark kommer den store og praktiske MINI Countryman fra starten i tre forskellige udgaver.¨Cooper med 3-cyl. benzinmotor og 136 hk, Cooper S med 4-cyl. motor og 178 hk og plug-in-udgaven Cooper SE ALL4 med en samlet motoreffekt på 220 hk..
Batteriet har en kapacitet på 9,6 kWh, hvilket giver en elektrisk rækkevidde på op til 52 km (WLTP). 0-100 km/t klares på 6,8 sekunder og topfarten er 196 km/t.
Det er plug-in-hybriden, der er førstevalg for rigtigt mange kunder, både som privatbil og firmabil.
Designmæssigt er det den ny front, der kendetegner årgangen. Linjerne i kofangeren har fået et mere sporty udtryk, kølergrillen er blevet opdateret og den ny Countryman kan leveres med adaptive LED-forlygter, hvor lyset automatisk tilpasser sig forskellige kørselssituationer og modgående trafik.
Set bagfra viser bilen synligt den britiske arv med de specielle baglygter i ”Union Jack”-design. På den opdaterede kofanger går de skarpe linjer fra forenden igen.
Interiøret er også opgraderet med nye funktioner, både synlige og usynlige. Sportsrattet er nu standard i alle modeller, og infotainmentsystemet har fået nyt indhold. Mest slående er den nye digitale instrumentering bag rattet. Den 5″ store skærm kan opgraderes til en 8,8″ touchskærm på, hvis det ønskes.
Som for enhver MINI er mulighederne utallige for personlig tilpasning af bilen gennem et bredt spektrum af farver og tilbehør.
MINI har gennem den seneste tid med gode erfaringer struktureret udstyrsniveauerne i tre alternativer. ”Essential” er den fine basismodel, ”Experience” byder på en god blanding af forskelligt ekstraudstyr, mens ”Maximize” praktisk talt har alt ekstraudstyr inkluderet.
Produktionen af de nye MINI Countryman modeller starter i juli. Sidst på året kommer modellen også i den vildere John Cooper Works-udgav
Priserne er som følger:
MINI Cooper Countryman “Essential”: 365.630 kr.
MINI Cooper S Countryman “Essential”: 451.000 kr.
MINI Cooper SE Countryman ALL4 ”Essential”: 444.200 kr.
GIPHY App Key not set. Please check settings