Hver gang debatten om DTCs fremtid blusser op, foreslår mange “eksperter”, at de populære rørrammebiler skal erstattes af fabriksbyggede forhjulstrukne TCR-biler.
Argumenterne er, at vi så kan få bilimportørerne på banen og, at de ligner rigtige racerbiler, at man kan køre med dem over hele verden og at de er meget billigere både i indkøb og i løbende omkostninger.
Alle argumenter er forkerte.
Bilimportørerne i Danmark er slet ikke interesseret i at gå ind i banesporten og TCR-bilerne ligner ikke en rigtig racer mere end de nuværende DTC-biler.
Det er rigtigt, at man kan køre udlandet med TCR-bilerne, men det er både en tung økonomisk byrde og sportsligt umuligt at klare sig.
Det med økonomien holder heller ikke.
DTC er forholdsvis enkle og alle stumper ens. Man kan derfor både låne af hinanden af skaffe dele fra et nærlager. Med en TCR-racer skal man have en ekstra bil i reserve, hvis man ikke kører i et team med to eller flere biler, så man hurtigt kan skaffe reservedele og reparere bilen på løbsdagene.
Og ryger en TCR-racer af i fx Aarhus og København, kan det være svært at få den klargjort til næste heat.
Men der er et punkt, som ikke mange beskæftiger sig med; det er håndhævelse af reglementet. I Sverige, hvor topklassen er TCR, er man helt oppe at ringe i øjeblikket og flere teams og kørere er så vrasende, at de ikke tror TCR er på programmet i svensk banesport næste år.
Reglementet er så vanskeligt, at deltagerne ikke forstår dem.
Årsagen til balladen er, at det svenske bilsportsforbunds diciplinærråd har frikendt PWR Racing for at køre med et ulovligt udstødningssystem.
Et løb som svenske Mikaela Åhlin-Kottulinskys vandt og blev første kvindelige vinder i STCC.
Greger Petersson, TCR Scandinavia, mener, at beslutningen totalt underminerer troværdigheden af løbsledelse, dommerjury, teknisk inspektør, TCR Tekniske kontrollanter og repræsentanten for TCR Skandinavien.
STCC kører i weekendens finale på Mantorp Park,vog det kan blive en hidsig affære. Mange kørere mener, at sfrikendelsen af PWR Racing, der fører serien efter at have fået Mikaela Åhlin-Kottulinskyse tilbage, er en svinestreg over for Tommy Kristoffersson hos KMS, der var spidsen før PWR-sagen.
Den svære kontrol af reglementet i TCR kan bringe GT4-racerne i spil, når der en gang i 20’erne skal findes alternativer til DTC-bilerne, hvis der da ikke kommer styr på reglementet i TCR.
GIPHY App Key not set. Please check settings