in

Mazda pumper benzin i dieselmotoren

Mazda har udviklet den første serieproducerede benzinmotor, SKYACTIV-X, som benytter sig af kompressionstænding.  

Det vil sige, at luft-/benzinblandingen selvantænder, når den komprimeres af stemplerne. 

En forbrændingsmetode med navnet ”Spark Controlled Compression Ignitition” løser to problemer, som tidligere har forhindret en serieproduktion af benzinmotorer med kompressionstænding: at maksimere det område, hvor kompressionstænding er mulig samt at opnå en umærkelig overgang mellem kompressionstænding og gnisttænding via et tændrør. 

Den ny forbrændingsmotor kombinerer fordelene ved en benzin- og en dieselmotor ved at give mindre udslip og samtidig levere mere kraft og acceleration. 

Kompressionstænding og trykladning sammen reducerer brændstofforbruget og gør samtidig motoren mere responsiv og øger drejningsmomentet med 10-30 pct. i sammenligning med dagens SKYACTIV-G benzinmotor.  

Kompressionstænding skaber en super effektiv forbrænding, som forbedrer effektiviteten med 20-30 pct. i sammenligning med dagens benzinmotor SKYACTIV-G og med hele 35-45 pct. i sammenligning med Mazdas benzinmotorer med samme cylindervolumen fra 2008.  

SKYACTIV-X er faktisk lige så eller sågar mere effektiv end Mazdas seneste dieselmotor SKYACTIV-D. 

Med høj effektivitet i et bredere omdrejningsområde og ved flere forskellige belastninger kan udvekslingsforholdene i transmissionen vælges mere frit, og resultatet bliver både lavere brændstofforbrug og bedre præstationer.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Porsche klar med ny Cayenne

En ny Dacia Duster er på trapperne