“Det bliver en vild sæson!”
Jan Magnussen ser frem til sæsonstarten i 24-timers-løbet på Daytona den 28. Januar.
“Weekendens test gav ikke et endegyldigt billede af konkurrenceforholdet i GTLM fordi alle teams kørte deres eget testprogram, men jeg tror, det bliver en stor sæson,” fortæller Magnussen til vildmbiler.dk fra USA.
Corvette og Porsche stiller med biler, der er optimeret i forhold til sidste sæson, mens BMW, Ford og Ferrari kommer med helt nye biler.
“De tre nye ser meget stærke ud og vil afgjort komme til at spille en stor rolle i mange af løbene,” mener Magnussen.
Corvette havde en meget positiv test på Daytona og skal nu hjem og analysere alle de data, der har opsamlet.
Derefter skal de have sat bilerne op til løbet.
Den danske verdensstjerne forventer ikke, at organisationen bag serien, IMSA, vil anvende Balance of Performance reglementet for at sikre jævnbyrdigheden til det første løb.
“Daytona er meget atypisk med masser af langside end de andre baner i serien, så det vil være meget svært at bruge de data, der har fået fra de forskellige teams allerede nu,” slutter Jan Magnussen.
Han vandt løbet sidste år, så han har formlen til sejr.
GIPHY App Key not set. Please check settings