in

Lundgaard bekræftet hos Renault F1

Så har Renault F1 meldt ud, at 15-årige Christian Lundgaard bliver tilknyttet teamets Sport Academy i 2017.

Det som vildmbiler.dk afslørede allerede den 22. februar efter vores møde i London med direktøren for akademiet, Mia Sharizman Ismalm.

(Læs artiklen herunder).

”Vi er glade for at tilknytte Christian til Renault Sport Academy i 2017. Sammen med vores øvrige fem kørere, har vi et spændende line-up af unge talenter, der viser, vi har stort fokus på fremtiden. Christian er et af de mest spændende talenter, der kommer direkte fra gokart,” siger han. 

For Christian Lundgaard har det været en nervepirrende ventetid siden de første kontakter med Renault blev skabt.

“Det er fantastisk allerede at være en del af et F1 academy-program. Det her år er vigtigt for mig, da det er mit første år i formelbiler, efter at have kørt gokart i ott år. Renault Sport Academy vil hjælpe mig med, at forberede mig fysisk og mentalt til den nye udfordring og det føles fantastisk, at have støtte fra hele teamet,” siger han. 

Det danske racertalent Christian Lundgaard har indgået en unik aftale med Renaults Formel 1 team og bliver tilknyttet Renault Sport Academy i 2017.
Christian Lundgaard, der er støttet af DASU, Dansk Metal og Team Danmark, skal i 2017 deltage i SMP F4 NEZ mesterskabet for det hollandske team MP Motorsport. SMP F4 NEZ mesterskabet er det eneste Formel 4-mesterskab, der bliver afviklet på tværs af landegrænser og kører blandt andet som opvarmning til Formel 1 Grand Prix’et på Sochi i Rusland.

….

Sådan skrev vi den 22. februar.

Ud med Magnussen, ind med Lundgaard.

Den 16-årige gokart-stjerne, Christian Lundgaard, er i spil som udviklingskører/juniorkører hos Renault Sport Formel 1.

Det erfarer vildmbiler.dk, og det blev bekræftet i forbindelse med afsløringen af Renaults ny Formel 1-racer i London.

Her mødte jeg Renault Sport Racings Academy-chef, Mia Sharizman Ismail, og han kunne fortælle, at der arbejdes på at få Lundgaard tilknyttet fabrikken i Enstone.

Han kunne også oplyse, at den talentfulde Hedensted-kører havde været med Renault Sports samarbejdspartner, hollandske MP Motorsport, i Valencia for at blive evalueret i en Formel 4-racer.

“Det er korrekt, at vi har arbejdet med Christian,” sagde MP Motorsports teamejer, Sander Dorsman, til vildmedbiler,dk med et stort smil i ansigtet. 

“Christian leverede varen, og vi har kun gode ting at sige om ham til Renault,” tilføjede han. 

Unge Lundgaard kan blive den første kører Renualt Sport henter direkte fra karting, og det siger måske alt om Lundgaards potentiale.

Sander Dorsman kunne også fortælle, at det er meningen at Christian Lundgaard i 2017 skal køre Formel 4 i den nordeuropæiske NEZ Formel 4-serie, der køres i Estland, Finland og Rusland.

I 2018 sandsynligt Formel Renault Eurocup.

Hvis altså Renault Sport vender tomlen opad.

“Det er en kæmpe chance for Christian, og vi vil fra DASUs side give ham, og det andet Formel-håb Nicklas Nielsen, al den støtte, vi kan give dem,” siger DASUs sportschef, Bo Balzer Nielsen til vildmbiler.dks nyhed. 

Han ser pludselig meget  i fremtidenlysere på mulighederne for at Danmark kan få en ny Formel 1-kører.

Det forventes også, at Christian Lundgaard stiller op i den danske Formel 4-serie.

SIDSTE:

Vi har nu fået en kommentar fra Henrik Lundgaard, og han siger:

“Jeg kan ikke kommentere på de ting omkring Renault på nuværende tidspunkt, men jeg håber at vide mere snarest. Christian er i gode hænder, og jeg er tryg ved, at de folk bagved finder den bedste løsning til ham.”

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Racerkørere fandt farten i rumskibet

Michael C. hurtigste GT-kører på Monza