in

Kris Nissen skifter team i DTC

Flexlease.nu/StrøjerTegl har sat deres hold til den kommende DTC-sæson. 

Og det er med en overraskende nyhed. 

Teamet, der vandt både det individuelle- og teammesterskabet i DTC i år, har nemlig skrevet kontrakt med Kris Nissen, der gjorde racer-comeback efter 15 års pause for Massive Motorsport i denne sæson. 

Nissen bliver teamkammerat med årets DTC-konge, mesterlige Lasse Sørensen, og Andreas Jochimsen, der i år blev nummer 15 i DTC med LM Racing. 

“Vi ser et stort potentiale i Andreas og har valgt at gøre ham til vores første juniorkører,” fortæller teamejer, Martin Frederiksen, til vildmbiler.dk. 

Kris Nissen behøver ikke nærmere præsentation. Han prøvet alt i motorsporten, både på banen og udenfor som chef for VWs mægtige motorsportsafdeling. 

Han gjorde en god figur i sin første sæson i DTC og fandt fint farten som sæsonen skred frem. På den baggrund bliver det spændende at følge ham i den kommende sæson. 

“Det var sværere, end jeg troede at gøre comeback efter den lange løbspause, men jeg har høstet masser af erfaringer med bilen og banerne og føler mig derfor godt rustet til opgave med mit ny team,” udtaler Kris Nissen. 

Teamchef i Flexlease.nu/StrøjerTegl, John Nielsen, har konkurreret mod sin ny kører i international Formel 3 og i sportsvognsracing, så de kender hinanden rigtigt godt. 

De taler også samme sprog, da de kommer fra samme landsdel, John Nielsen fra Varde og Kris Nissen fra Arnum.  

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Big Mag: Stolt over ny Corvette-kontrakt

Elgaard klar med STARK(t) DTC-team