in

Korttidsleasing er fuld af faldgruber 

Flere selskaber tilbyder nu korttidsleasing og bil på abonnement. Det er nemt og bekvemt, men friheden har sin pris, viser gennemgang af kontrakter, som FDM har lavet.

Inden man skriver under på en aftale om korttidsleasing eller bilabonnement, bør man dog huske at læse det med småt. FDMs undersøgelse viser, at både priser og vilkår for seks af de større udbydere stort set alle indeholder betingelser, der kan have store konsekvenser for brugen af bilen.
 
”Man kan ikke sidestille kontrakterne med almindelig privatleasing, da vilkårene er meget anderledes. Kun halvdelen af de kontrakter, vi har undersøgt, ligner leasing, mens de øvrige er ren biludlejning. Fælles for dem alle er dog, at der ofte er mange begrænsninger, så pris og risiko kan ikke sidestilles med en lang leasingperiode,” siger jurist i FDM, Michael Ern Nielsen, og tilføjer:
 
”Eksempelvis må man i flere af kontrakterne ikke lade andre køre bilen. I tre af de seks kontrakter er der heller ingen uvildig gennemgang af bilen ved aflevering.
 
Selvom nogle af korttidskontrakterne markedsføres som permanente løsninger, er der grund til at regne på, om de nu også er den bedste løsning for én. Eksempelvis varierer de undersøgte mindstepriser for en lille mellemklassebil som VW Golf, fra 3.729 kr. til 5.990 kr. om måneden ved seks måneders korttidsleasing. Samme VW Golf kan privatleases på almindelige vilkår fra 3.057 kr. om måneden.
 
”Korttidsleasing kan være en god løsning, hvis man for en kortere periode står uden bil. Eksempelvis venter på at få en ny bil leveret. På den lange bane er det dog en dyr måde at have bil på. Man betaler for friheden til kun at binde sig for en kortere periode eller for muligheden for frit at kunne skifte til en anden bilmodel. Skal man have bilen i længere tid, bør valget dog falde på almindelig privatleasing eller køb af bil,” siger forbrugerøkonom Ilyas Dogru.
 
Læs mere om undersøgelsen af korttidsleasing på FDM.dk eller i Motor nr. 6.
 
Eksempler på begrænsninger i kontrakterne:  

  • Bilen må ikke overlades til andre såsom ægtefæller, kærester eller børn 
  • Bilen må ikke køre uden for asfalterede veje 
  • Bilens satellitspores 
  • Udbyder kan opsige kontrakten med syv dages varsel efter bindingsperioden 
  • Husdyr er ikke tilladt i bilen 
  • Man må ikke acceptere skyld i en forsikringsbegivenhed 
  • Bilen må ikke bruges i bl.a. Tjekkiet, Slovenien og Kroatien 
  • Ingen uvildig gennemgang af bilens stand efter endt leasing 

Foto: FDM

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Thorkild Thyrring smidt ud

DTC-mester gør comeback i TCR