in ,

Import af luksusbiler under lup

Der er store penge at tjene ved at købe en brugt en dyr brugt bil i Tyskland i stedet for en ny i Danmark. 

Det er muligheden for at få fat i en større bil med masser af ekstraudstyr, der får danskerne til at kigge mod især Tyskland.  

Flere end 22.000 store brugte biler, som de færreste har råd til fra ny, kommer hvert år ind i landet. 

Bilerne er ofte mellem tre og fire år gamle, og det betyder, at de er væsentlig billigere at indregistrere og væsentligt mere forurenende, end hvis de kom til Danmark som nye. 

Det er primært større biler i stor-, luksus- og premiumklassen, der bliver hentet til landet. 

65 pct. af de importerede biler fra udlandet hører til en af de tre klasser, mens de store biler til sammenligning kun udgør 13,2 pct. af de nye biler, der sidste år blev indregistreret i Danmark 

”Den værdibaseret indretning af vores registreringsafgift gør, at det er meget fordelagtigt at importere en brugt bil fra udlandet, men det er et problem for både miljøet og statskassen. Politikerne har med de kommende forhandlinger, om nye afgifter, muligheden for at lave løbende afgifter frem for en høj registreringsafgift. Derved kan vi sikre, at denne import ikke sker,” siger adm. direktør for De Danske Bilimportører, Mads Rørvig. 

Hvis regeringen skal nå sit klimamål om 70 pct. reduktion af Danmarks CO2-udledning i 2030, så skal der politisk handling til nu, mener De Danske Bilimportører. 

”Hvis politikerne i løbet af efteråret forhandler en aftale hjem om nye registreringsafgifter, der går med en tekniskbaseret afgift, hvor bilisterne skal betale for bl.a. bilens CO2-udledning og energieffektivitet, så vil det være langt mere fordelagtigt for både forbrugere, virksomheder og staten, at købe den fra ny her i Danmark,” tilføjer Mads Rørvig. 

 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Tæt opløb om Årets Brugtbil 2020 

Vind penge i ny dansk e-racingserie