in

Du kan trygt privatlease din bil

Brancheorganisationen Finans og Leasing og FDM beroliger forbrugerne med, at de ikke kan blive ramt af prisstigninger i aftaleperioden som følge af nyt krav på leasingområdet om genberegning af registreringsafgiften. 

Lovændring har ellers skabt usikkerhed på leasingmarkedet efter nye regler om, at registreringsafgiften på leasingbiler skal genberegnes efter fire måneder.  

Forbrugerne kan dog fortsat trygt skrive under på FDMs og Finans og Leasings fælles standardkontrakt, uden at frygte prisstigninger som følge af genberegningen. Finans og Leasing og FDM er nemlig enige om, at med FDM-privatleasingkontrakt kan den aftalte pris ikke ændres grundet genberegning.

Ifølge Finans og Leasings direktør, Christian Brandt. får de nye regler om genberegning af registreringsafgiften ingen indvirkning på den månedlige leasingydelse, hvis man har brugt den fælles standardaftale.

”Uanset om genberegningen fører til en højere registreringsafgift for leasingselskabet, kan det ikke føre til en højere leasingydelse under privatleasingaftalen, der er indgået mellem FDM og Finans og Leasing – i daglig tale kaldet FDM-aftalen. Leasingselskabet må således allerede ved kontraktindgåelsen fastsætte leasingydelsen for hele leasingperioden og heri indregne et evt. tillæg for forventet yderligere registreringsafgiftsbetaling som følge af genberegningen. Risikoen for genberegningen er derfor i det hele leasingselskabets. Når man anvender FDM-aftalen er der således fortsat budgetsikkerhed for leasingtager,” understreger han.
 
Dermed er kontrakten stadig med til at skabe øget forbrugerbeskyttelse ved privatleasing, selvom der er kommet nye lovregler. 

Så er det sat på plads!

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Dansk kører får Lamborghini-kontrakt

Møller Madsen klar til GT4 igen