in

DTC tager stort skridt opad!

Endnu inden årets DTC-mester er kåret, er der fuld gang i planerne for udvikling i klassen for de næste par år.

Og der er flere tekniske ændringer på vej. To europæiske bilkarrosserier og de nyeste versioner af Camaro og Mustang vil blive implementeret i serien. Derudover vil én tomme større og bredere hjul vil blive tilladt.

Det vil sige 18 i stedet for 17″, som der er kørt på i år. Dækkene bliver også én tomme bredere.

“Det vil give bilerne et bedre look, et bedre grip og dermed højere svinghastigheder,” siger DTC-promotor Peter Elgaard til vildmbiler.dk.

Alle kørerne har på et møde bakket de ny planer op, og arbejdet er derfor sat i gang.

De to ny karrosserier er Audi A5 Coupé og Mercedes C-Klasse coupé, og de vil blive designet af Davinci Development, der er et rådgivende ingeniørfirma med 75 ansatte.

Billund-firmaet skal ikke stå for produktionen af karrosserierne. Det sørger en underleverandør for, mens det er stadig det er High Class Racing, der vil sælge delene videre til de teams i DTC, som ønsker et europæisk look på deres racerbiler.

Det er selvfølgelig tilladt at køre videre med de nuværende karrosserier.

Arbejdet hos Davinchi starter med en 3D-skanning og de fire ny karrosserier. Derefter

foretages en ny 3D-scanning af de eksisterende DTC-racernes rørramme-chassis

motor, gearkasse, hjulophæng etc.

”Næste skridt i processen bliver at få de to ting til at passe sammen. Det er 3D-scanningen af gadebilen, vi arbejder med, så det i sidste ende kommer til at passe på rørrammen,” fortæller Ole Lykke Jensen, der er adm. direktør for Davinci Development. 

”Når vi har de basale ting på plads, går vi i gang med nogle af de detaljer, der skal gøre karrosseriet til en rigtig racerbil med spoiler og eventuelt lidt større skærme.” 

”I DTC er det vigtigt, at konkurrencen er jævnbyrdig,” fortsætter Ole Lykke Jensen. “Derfor vil vi senere i år også scanne en af bilerne fra 2016 som reference. 

Den vil indgå i processen, hvor vi vil lave såkaldte CFD-simuleringer af både det bestående karrosseri og de nye karrosserier, så vi sikrer, at de har den samme Cw-værdi og ens downforce.”

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

“Dane Train” så stort på straf i Texas

Total-triumf for “Dane Train” i Texas