Frederik Schandorff får brug for alle sine talenter i denne sæson.
Sideløbende med DTC skal han køre Lamborghini Super Trofeo for Chrisal Leipert Motorsport sammen med belgieren Niels Lagrange. (har ikke danske rødder, red.)
“Jeg er taknemmelig for at have fået denne chance. Det er et stort skridt fremad i min karriere, og jeg glæder mig helt vildt til den offcielle test på Monza, hvor jeg skal i den opgradere version af Huracán Super Trofeo for første gang,” fortæller Frederik Schandorff, til vildmbiler.dk .
Niels Lagrange havde, ifølge teamets hjemmeside, en op og ned sæson sidste år, men endte dog på podiet flere gange og sikrede sig vicetitlen i sæsonfinalen.
“Jeg forventer mig meget af samarbejdet med Schandorff. Han er en klar forstærkning af teamet og hans tilstedeværelse betyder, at vi i år rykker fra Pro-Am til Pro-klassen,” udtaler Niels Lagrange.
Frederik Schandorff kommer i Lamborghini Super Trofeo til at konkurrere med vinderen af verdensfinalen sidste år, Dennis Lind, som han også kører DTC sammen med i LM Motorsport.
Et stærkt par, der må påtage sig rollen som bejler til teammesterskabet i DTC, og måske kan en af de to unge kørere gå helt til tops i det individuelle mesterskab.
Frederik Schandorff har fået en spritny Chevrolet Camaro til denne sæson, og han håber den kan bringe ham helt til tops i den højt profilerede serie.
“Selv om jeg skal køre Lamborghini Super Trofeo, har DTC stadig førsteprioritet,” slutter Schandorff.
GIPHY App Key not set. Please check settings