in

Dansk teamejer venter svar fra Nicki Thiim

Jan Struve er bidt af race.

Han ejer sit eget team, Young Driver Aston Martin, og kører med i den ypperste GT-klasse i World Endurance Championship.

På grund af det tekniske reglement, der ikke har tilgodeset Aston Martin-raceren, blev 2015 en skuffelse.

Men det har ikke taget modet fra den danske rigmand.

Reglementet er blevet ændret, så Aston Martin forventes at kunne matche de to nytilkomne biler i klassen, Ferrari 488 og Ford GT.

Så Struve er klar til en tørn igen næste år.

Men der er vigtige kørermæssige ting, der skal gå op i en højere enhed, hvis han skal fortsætte i LMGT Pro.

Lykkes det ikke, bliver det LMGT Am.

“Jeg skal have de rigtigere kørere for at fortsætte i topklassen, og det ved jeg endnu ikke om jeg kan få,” fortæller Jan Struve til vildmbiler.dk. 

Og med de rigtige kørere mener han Christoffer Nygaard, Marco Sørensen og Nicki Thiim.

Nygaard er klar, men de andre forhandler til andre sider og er ude af Struves “hænder”.

“Jeg håber Marco Sørensen som ventet får en fabrikskontrakt med Aston Martin, og dermed kan køre hos mig, men Nicki Thiim er et åbent spørgsmål. Han taler lige nu med både Audi og Ganassi/Ford GT,” siger teamchef Struve. 

“Først når jeg hører om Nicki og hans planer, tager jeg ikke stilling til noget. Forhåbentlig bliver det i midten af denne måned.”

Nicki Thiim var også på Young Driver-holdet i år, men hans kontrakt med Audi forhindrede ham delvist i at køre i danskerbilen.

Kun i ganske få løb var han med.

Og det var utilfredsstilende for Jan Struve.

“Jeg vil vide helt præcist, hvad jeg kan forvente af kørerne,” siger han.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

0

Her er Yamahas lille sensation

Bilfabrikkerne får tommelskruerne på