in

Danmarks billigste elbil -lidt endnu

Rækkevidden er øget fra 134 km til 260 km, og prisen er faldet med 20.000 kr.  

VW e-Up har fået et teknisk facelift og et nyt prisskilt på 163.000 kr. Dermed bliver den Danmarks billigste el-bil, i hvert fald indtil søstermodellerne, Seat Mii og Skoda Citigo, i slutningen af marts også kommer i en elektrificerede udgave. 

Et prisgæt på Mii er 150.000 kr. 

Med i prisen følger der til alle tre en standard laderstander fra Clever, men kun hvis man abonnerer på en pakke med ubegrænset strøm til en fast månedlig ydelse. 

Hjemme i garagen eller carporten kan e-Up maksimalt tage imod 7,2 kW, og det giver en ladetid på ca. fem timer med den medfølgende ladestander. 

Batteriet har en kapacitet på 32,3 kWh, og kan ved en 50 kW ladestander lades op til 80 pct. på godt en time. 

Elmotoren yder 83 hestekræfter, og der er power nok til at skyde bilen afsted  fra stående til 100 km/t. på lige under 12 sekunder. Topfarten er begrænset til 130 km/t. 

Rækkevidden og ladetiden gør e-Up til en oplagt bybil og med otte års garanti (160.000 km) på batteriet holder det nok i hele bilens levetid. 

udstyrslisten på e-Up findes bl.a. fartpilot, aircondition, fartpilot, parkeringssensor bag og bakkamera. 

VW Up fortsat kan fås med benzinmotor til priser fra 115.000 kr., hvorimod forbrændingsmotoren i Seat Mii og Skoda Citigo er sendt på pension. 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

Han blev første ejer af ny GR Supra

Her er den ny VW Golf 8