in

Continental skruer ned for dækstøjen

Motorerne i de nyeste biler bliver mere og mere lydløse, så nu er det dækstøjen, der er mest anmasende i kabinen.

Det har sat gang i udviklingsarbejdet hos asfaltfabrikkerne og de store dæk-fabrikanter. Bl.a. hos Continental, der har udviklet en ny teknologi, der kan reducere dækstøjen uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed.

Alle andre komponenter i dækket er stadig de samme, så der er ingen forskel på dets egenskaber med hensyn til bremselængde, vådt føre, holdbarhed og rullemodstand.
Hemmeligheden bag ContiSilent, som dækket hedder, er en skumforing, der limes på indvendigt under slidbanen, når dækket har været gennem den normale produktionsproces.
”Uanset hvilket underlag bilen kører på, reduceres dækstøjen inde i kabinen med op til ni decibel. Det bidrager mærkbart til en meget behagelig køreoplevelse,” siger Georg Nielsen, adm. direktør for Continental Dæk Danmark A/S til vildmbiler.dk

ContiSilent er primært udviklet til el- og hybridbiler samt luksususbiler som Audi RS6 Avant og R7 RS6 Avant og R7 Sportback.
Men lad os håbe at andre snart følger efter, for selv i de mindste biler støjer dækkene mere end teknikken.

Georg Nielsen, slår dog fast, at ContiSilent stadig kun er et niche-produkt, og at det ikke kan eftermonteres. Prisen på de lydsvage dæk ligger 20-25 pct. over standardtyperne.

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

One Comment

Jaguar Mark II genopstår

Nissan i krig med Golf og Focus