Har du lyst og mulighed for det, så skulle du prøve dine egne evner og din bils formåen af på en trackday.
Under betryggende forhold på de danske racerbane, og en enkelt svensk.
Alle kan deltage i Trackdayklubbens arrangementer, blot du har kørerkort og en typegodkendt bil – med eller uden nummerplader.
“Målsætningen er at skabe bedre billister, give deltagerne en sjov dag og lære dem at komme hurtigt rundt på en bane. Trackdays er avanceret køreteknik og øvelseskørsel, og Trackdayklubben arbejder sammen med de bedste instruktører og står for events af høj kvalitet i sikre og seriøse rammer. Det handler ikke om HVAD du kører – det handler om hvordan du kører,” siger Jeppe Rimmen fra Trackdayklubben.
Klubben er Danmarks største udbyder af trackdays, og den har arrangeret events siden 2006.
I år kommer klubben for første gang til Ring Knutstorp, og som noget nyt vil deltagerne prøve at køre modsat banens oprindelige kørselsretning på flere af banerne.
Det betyder en helt nyt køreroplevelse.
Instruktør bliver den erfarne racerkører, Danmarks første Le Mans-vinder, John Nielsen.
Det lugter lidt af racerløb, men der er det ikke. Trackday er at sammenligne med et kører- og glatførekursus.
Det betyder samtidigt, at din forsikring på bilen gælder, hvis det skulle gå galt.
Prisen for at deltage er 2000 kr. (hvis du er medlem af klubben, pris: 300 kr.), og det dækker en hel dags kørsel og lidt forplejning.
Kalenderen for 2015 ser således ud:
Fredag d. 10/4 Jyllandsringen
Lørdag d. 2/5 Ring Djursland
Fredag d. 22/5 Padborg Park
Mandag d. 25/5 Ring Knutstorp
Fredag d. 12/6 Jyllandsringen (modsat vej)
Fredag d. 3/7 Jyllandsringen
Fredag d. 21/8 Jyllandsringen (modsat vej)
Fredag d. 21/8 Jyllandsringen (modsat vej)
Mandag d. 31/8 Ring Djursland
Fredag d. 4/9 Jyllandsringen
Fredag d. 4/9 Jyllandsringen
Fredag d. 18/9 Jyllandsringen (modsat vej)
Læs mere på ww.trackdayklubben.dk
GIPHY App Key not set. Please check settings