in

Audi klar med ny A6

Audi har givet A6-familien en omfattende opgradering.

Karrosseriet er strammet op, der er kommet nye motorer til og elektronikken er blevet endnu mere raffineret.
Motorprogrammet omfatter tre TFSI-motorer med en ydelse på mellem 190 hk og 333 hk samt fem TDI-motorer med en ydelse på mellem 150 hk og 320 hk. Alle motorer opfylder kravene i udstødningsnormen Euro 6, og deres CO2 emission er blevet reduceret med op til 22 pct..
De mest effektive benzin- og dieselmotorer bærer hos Audi navnet “ultra”, og 1.8 TFSI ultra i kombination med den helt ny S tronic-gearkasse kører ved blandet kørsel hele 17,5 km/l (133 g CO2 pr. km); og 2.0 TDI ultra med 150 hk opnår uden udstyrsbegrænsninger forbrugstal på hele 23,8 km/l (109 g CO2 pr. km).

Toppen af poppen, 3.0 TFSI-motoren har også fået en omfattende opgradering. Det samme har 3.0 TDI clean diesel-motoren, der fås i to varianter med 218 hk og 272 hk. 3.0 TDI clean diesel biturbo yder 320 hk.

Når det gælder infotainment er de nye A6-modeller også med i førerfeltet blandt direktionsvogne. Topnavigationssystemet med den elektrisk ”vip ud” 8″-skærm gør nu brug af en ny teknikplatform med den hurtige Tegra 30 grafikchip fra Audis partner Nvidia.
Det ekstra modul Audi Connect overfører data via den hurtige LTE-standard og giver adgang til skræddersyede onlineservices i bilen, herunder nye Media Streaming-apps.

Udbuddet af førerassistentsystemer er ligeledes vokset, og her er topsystemet adaptive cruise control med Stop&Go-funktion. Audi side assist, der sikrer vognbaneskift via radarmålinger bagud, og Audi active lane assist, som forhindrer utilsigtede kursændringer, arbejder nu tæt sammen. Natsynsassistenten har fået flere funktionaliteter, og sikkerhedssystemet Audi Presense basic er standardudstyr.

Den ny A6 lander hos de danske Audi-forhandlere i november, men priserne er endnu ikke fastlagte.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings