in

Land Rover sætter pris på den ny Defender

Den ny længe ventede Land Rover Defender kommer først til Danmark i april, men den danske importør har allerede offentliggjort priserne, og den bliver ikke billig. 

De starter fra 868.000 kr. til 1.711.000 kr. 

Priser der fik det til at gibbe i nogle af de medlemmer fra Dansk Land Rover Klub, vi talte med. “Den er alt for dyr for os,” løb det. 

Men kigger vi lidt tilbage, til 2016, hvor forgængeren blev udfaset, er priserne på den ny indstigningsmodel ikke overraskende. Den gamle mere primitive Defender kostede fra 700.000 kr. for den billigste til 900.000 kr. for en topudstyret 110”. 

Den ny Defender er en SUV i en klasse helt for sig. Den har bevaret Land Rovers legendariske offroad-egenskaber, men er i dag både teknisk- og elektronisk avanceret, komfortabel, designmæssigt smuk, luksuriøs og veludstyret. 

Store ord, men den fortjener det. 

Og så kan der tilkøbes så meget ekstraudstyr til den, at man kan designe den lige som man vil, fra terræn- til urbankonge. 

Den danske Land Rover-importør har svært ved at indkredse bilens målgruppe, og mindst hvor mange man forventer at sælge. 

40 er udgangspunktet, siger de. 

Vi gætter på, at de fleste ny Defender vil få et hjem i storbyerne og ikke mindst i Nordsjælland, hvor dens anderledes udstråling virkelig vil gøre sig i kampen mod mainstreambilerne fra Audi, Mercedes, BMW og Jaguar. 

Hestefolket er heller ikke en uinteressant målgruppe, for den ny Defender kan trække op til 3500 kg, og så kan den også fås på gule plader og som flere andre Defender-udgaver, med tre sæder foran. 

En pick-up, der ligesom van-udgaverne ombygges i Danmark, ventes på modelprogrammet senere på året. 

Defender, der er med selvbærende chassis, kommer i to karrosserivarianter, fire motorer at vælge imellem og i fem udstyrsvarianter, Standard, “S”, “SE”, “HSE”, og “X”. 

Startprisen for en Defender er som nævnt i indledningen 868.000 kr. og det er en 3-dørs 90’er med 4-cylindret dieselmotor på 200 hk. Som van koster den 611.000 kr. Inklusive moms. 

En tilsvarende 110 med fem døre starter ved 974.000 kr. eller 675.000 kr. inklusive moms som van. 

Dyrest er “X”-versionen, der i 90-udgaven koster 1.653.000 kr.  og i 1.085.000 kr. inklusive moms som van. Går vi op i 110-udgaven er prisen 1.711.000 kr. og 1.119.000 kr. som van inklusive moms.  

4-hjulstræk, 8-trinsautomatgear med reduktionsgear og luftaffjedring er standard på 110-modellerne. Motorprogrammet omfatter både fire- og sekscylindrede benzin og diesel og fra 200 til 400 hestekræfter. I Defender P400 ligger en ny sekscylindret kompressorfodret rækkemotor med mildhybrid-system og 400 hestekræfter. 

Men hvad mere interessant i disse tider er, ser at Defender næste år kommer som plug-in-hybrid.  

Kabinen er præget af et robust, lidt old school, instrumentpanel, der skulle være så stærk, at man trække bilen i det, hvis man ellers kan få en krog på, og en ti tommer touchskærm, der fortæller, at Defender også er blevet digital. 

Land Rover Defender, der er blevet testet millioner af kilometer rundt om i verden, præsenteres for motorpressen på Land Rovers danske testbane i ved Tirsbæk Gods sidst i april, 

Jeg glæder mig allerede til at prøve den af i det kuperede og udfordrende terræn. 

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Ny elegant og dynamisk Seat

Nicki Thiim skal køre i stærk japansk GT-serie