Dacia er blevet en god historie!
Da den rumænske billigbil blev præsenteret i Danmark i 2013 skortede det ellers ikke på negativ omtale.
Specielt dem der huskede Dacia fra 80’erne, hvor den forsvandt fra det danske marked på grund af kvalitetsproblemer, kikset design, dårlig komfort, ringe sikkerhed og mangelfulde køreegenskaber, var ude med riven.
Men efter at Renault købte mærket i 1999, er det bare gået fremad.
Samlet er der i Europa solgt mere end en halv million Dacia.
Herhjemme blev der i 2016 solgt knap 4700 Dacia, hvilket gav en markedsandel på 1.8 procent, mod en markedsandel i 2015 1.4 procent.
I år er målet to procent.
Højdespringeren i modelprogrammet er Dacia Duster, der i 2016 blev solgt i 1585 eksemplarer. På andenpladsen kom Dacia Logan MCV og Dacia Sandero med et salgstal på henholdsvis 927 og 920, mens Dacia Lodgy med cirka 690 solgte havde fint fat i segmentet for 7-personers biler.
Dacia Sandero, Sandero Stepway, Logan og Logan MVC, har til 2017 fået en overhaling af de større ude og ikke mindst inde. og det er nu muligt at få automatgearkasse i Duster.
Fælles for alle modellerne er, at det er de mest veludstyrede versioner kunderne går efter. På Duster valgte 64 procent den mest veludstyrede version – Laureate, mens kun to kunder valgte den billigste.
Med Duster er det overvejende dieselkunder man har fat i. (72 procent)
Et lignende billede er der, når man kigger på de andre modeller. På Sandero valgte 84 procent af alle købere den dyreste variant, og samme mønster er gældende på Logan MCV. Her var det 86 procent, der valgte Laureate versionen.
Med til historien hører naturligvis også, at de dyreste versioner stadig er billige.
Eksempelvis er den dyreste version i Logan MCV stationcar Laureate versionen, der blandt andet er udstyret med læderrat, navigation og aircondition. Den koster blot 147.990 kroner.
Sikkerhedsmæssigt halter Dacia en smule efter andre bilmærker, men som alternativ til en en brugt bil i samme prisklasser og segment, er den rumænske Renault trods alt på højde med de fleste.
GIPHY App Key not set. Please check settings