Dækkene er din sikkerhed.
De er den eneste kontakt mellem dig og vejen.
Er mønsterdybde og lufttryk i orden, kan du med god samvittighed invitere familien på tur i påsken.
Er det ikke, bør du overveje at blive hjemme.
Eller allerbedst, få tingene bragt i orden.
Og hellere i dag end i morgen,
Omtrent hver anden personbil kører med et forkert luftryk, og på en feriepakket bil er dækkene ekstra belastet.
“Overbelastes dækkene, har det den samme kritiske effekt som et for lavt lufttryk. Dækkets temperatur vil stige, og det kan resultere i dækskade eller en strukturel ændring af dækket, der ikke kan repareres. Har du brug for at køre med fuld vægt, bør du justere lufttrykket efter bilproducentens anbefalinger,” lyder rådet fra adm. direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark.
Så der er mange gode grunde til at tjekke dæktrykket med jævne mellemrum, gerne hver 14. dag.
Og få trykket justeret, så det passer til bilproducentens anbefaling. Det står i manualen, på benzindækslet eller indersiden af døren.
Et forkert lufttryk går ikke alene ud over køreegenskaberne, men også brændstoføkonomi.
Påsken falder tidligt i år, og i starten af april er der ofte en risiko for, at vi lige får en hilsen mere med frost og glatte veje.
Hvis du er i tvivl, om du vil have skiftet fra vinterdæk til sommerdæk, kan du også høre din bilforhandler eller dit dækcenter, om dine vinterdæk skal blive siddende lidt endnu.
Nu er du advaret.
GIPHY App Key not set. Please check settings