Den nykårede verdensmester Michael Christensen, Porsche, og eks-verdensmestrene Nicki Thiim og Marco Sørensen, Aston Martin, får to nye danske kørere at “hygge” sig med i den kommende VM GT-serie, WEC.
Det er LMP2-køreren Anders Fjordbach og GTE-køreren Nicklas Nielsen. Begge debutanter på den helt store scene.
Fjordbach skal køre sammen med den sydafrikanske finansmand, Mark Patterson, og den unge japanske Toyota juniorkører, Kenta Yamashita, der pt. er spidsen for den japanske Super GT-serie, bliver tredjemand i High Class Racings Oreca 07 Gibson.
Det er det danske teams teamchef, Peter Utoft, der skal skabt kontakten til Toyota.
“High Class Racing er nu officiel udviklingsteam for Toyota i LMP2 – WEC- hvilket må siges at være et stort skridt fremad for teamet og en stor chance for Anders, der nu kan måle sig direkte med en af de største talenter,” siger Utoft til vildmbiler.dk.
Nicklas Nielsen skal køre Ferrari for AF Corse i GTE/Am-klassen sammen med de to franskmænd François Perrodo og Emmanuel Collard, der har mange store sejre på sit CV. Han har vundet Le Mans i LMP2, er blevet nummer to i LMP1, han har vundet ELMS flere gange senest i 2016 LMGTE Am.
For Nicklas Nielsen er det et kæmpespring nu at være havnet i VM GTE-klassen.
Han har virkelig kæmpet for at få et sæde i GT3. Gennembruddet kom, da han to i træk vandt Ferrari Challenge og efterfølgende fik et par løb i GT Open for et Ferrari-team. Det gjorde han så godt, at han blev tilbudt en plads hos det amerikanske Ferrari-team Luzich Racing i ELMS i denne sæson.
For både Anders Fjordbach og Nicklas Nielsen betyder deres nye jobs, at de er kvalificeret til næste års Le Mans.
Som Nicklas Nielsen kører Anders Fjordbach også næste år ELMS sammen med Dennis Andersen.
“Det er mange flere testmuligheder i ELMS, og det er vigtigt for både jeg selv og Dennis i bestræbelserne på at få det maksimale ud af vores samarbejde,” siger Anders Fjordbach til vildmbiler.dk
GIPHY App Key not set. Please check settings