in

Thiim og Marco får tiltrængt hjælp

Det har været op ad bakke for Nicki Thiim og Marco Sørensen i denne sæson. 

Specielt i World Endurance Championship, GT-verdensmesterskabet, hvor den ny Aston Martin Vantage V8 GTE hverken i første afdeling på Spa eller i 24-timersløbet på Le Mans kunne matche de andre fabriksbiler i klassen. 

Men nu kommer FIA Aston Martin til hjælp med en ekstraordinær Balance of Performance-justering, ekstraordinær fordi BoP-justeringen først skulle være foretaget efter sæsonens første fire løb. 

V8 AMG-motoren får til weekendens tredje afdeling i WEC, 6-timersløbet på Silverstone, en markant stigning i turbotrykket over hele omdrejningsskalaen, plus fem liter mere tankkapacitet til at konpencere for den forøgede motorkraft. 

Lad os håbe BoP-justeringen virker, for Nicki og Marco skal i pointene på Silverstone, hvis de skal ind i kampen om verdensmesterskabet. 

De to danskeren bliver ene om at køre raceren på Silverstone, da Aston Martin Racing har besluttet kun at have to kørere på bilen i de korte løb. Det betyder, at tredjekøreren, Darren Turner, er ude. 

Modsat Nicki og Marco kommer landsmanden Michael Christensen til Silverstone med en frisk sejr på Le Mans og føring i WEC-mesterskabet. 

Sammen med sin codriver, Kevin Estre, fører de med otte point foran Stefan Muecke og Olivier Pla, fra Ford Chip Ganassi Racing. 

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Ford “piner” dansk bilentusiast

Bilister: Nej tak til selvkørende biler