in

Dansk Le Mans-vinder svigtet af teamet

Der bliver noget at tale i Porsche-teamet efter 6-timersløbet i WEC på Silverstone søndag. 

To fatale fejl kostede nemlig dyrt for kørerne i de to Porsche 911 RSR i GTE-Proklassen. 

Le Mans-vinderen Michael Christensens løb blev ødelagt, da han i sit første stint blev sendt ud på dæk med forkert tryk, og den anden Porsche med Gianmaria Bruni og Richard Lietz blev efter løbet frataget deres andenplads på grund af en for lav frihøjde. 

Det positive var, at Michael Christensen og Kevin Estre fik deres fjerdeplads vekslet til en treer. 

Det betyder, at de to kørere trækker yderligere fra i den samlede stilling. 

For Aston Martin Racings to danskere, Nicki Thiim og Marco Sørensen, blev løbet en ny skuffelse.  

Med Balance of Performance-justeringen op til løbet, der gav dem 25 heste flere at arbejde, viste de suveræn kørsel i træning og tidtagning, og ikke mindst i starten af løbet så de stærke ud, men så blev de ramt af forskellige defekter og sluttede sidst i GTE-Pro. 

Unægtelig en nedtur af dimensioner. 

WEC-løbet blev generelt vunder af Toyota, 1-2, men efter løbet blev de to biler diskvalificeret på grund af en teknisk fejl. 

Toyota ankede straks dommen, så vi må afvende den endelige dom. 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

Ny Mazda 6 med kæmpe udstyrspakke

Ny bil med all-inclusive