in

TEST: Micra nu også en bil for mænd

Det er snart fire måneder siden, jeg mødte den ny Nissan Micra for første gang.

Det var i Dubrovnik i Kroatien.

Nissan havde kaldt verdenspressen til for at hilse på fabrikkens ny yndling, der skal tage kampen op med andre attraktive modeller i mini-klassen.

Det kan være VW polo og Citroën C3.

Og den vandt alles hjerter med det smarte design, kvaliteten, de gode køreegenskaber og ikke mindst sikkerhedsudstyret.

At man med at væld af farver kan sammensætte Micra, som man vil – og udstråle, var med til at forstærke det totale billede af den ny bil, der skal fortsætte den succes de tidligere udgaver har haft en gang.

3,5 millioner eksemplarer af de fire første generationer af Micra er der solgt i Europa.

Den ny model er nu landet i Danmark, og vi har fået svaret på nogle af de detaljer, der ikke var på plads ved pressearrangementet i Kroatien.

Prisen fx. Der blev den gang gættet på en indstigningspris på 140.000 kr., og det holdt stik. Men det er uden aircondition, som ingen undvære i dag, så billigste model med køleanlægget koster 10.200 kr. mere.

Topmodellen med benzin turbomotor koster 179.100 kr., og den er med udstyr, der normalt kun opleves i dyrere biler.

Sikkerhedsmæssigt er der en god nyhed. Nissan Danmark har valgt at gøre automatisk nødbremse standard på alle modeller, og det betyder, at den har fået fem stjerner i den seneste Euro NCAP-crashtesten at køre ud i verden med.

Også intelligente forlygter, der selv blænder op og ned efter behov samt vognbaneassistent, der advarer mod uplanlagt vognbaneskift og hjælper til at få bilen på ret spor igen, er på listen over sikkerhedsudstyr.

Det fuldender billedet af en bil, der vil danske bilister noget godt.

Designmæssigt har Nissan Micra taget et stort spring. Forgængeren havde ikke megen appeal til det stærke køn, men den nyeste kreation, der er den laveste i klassen, er både markant og smart.

Og med de muligheder for personalisering, der er, skulle det ikke undre mig, hvis den vil opnå en vis status blandt både unge og ændre bilister.

Indvendigt byder Micra på en super førerplads med infoskærm og praktisk placerede betjeningsknapper til varmeanlægget og andre betjeningsgreb, der skal kunne betjenes hurtigt og uden at flytte øjnene fra kørebanen.

Det farvestrålende stof på instrumentpanelet ser lidt billigt ud, og tror jeg ikke, at det er særlig praktisk. Men det mod betaling erstattes med læder/nappa.

Pladsen foran er god, men det kniber lidt med bagsædepladsen, hvis forstolene skal køre helt tilbage. Bagagerummet er med sin 300 liter på størrelse med andre i samme klasse.

Køreegenskaberne er takket være en avanceret undervogn, den samme som Renault Clio er bygget på, og et lavt tyngdepunkt ganske fornøjelige, og de to benzinmotorer, der er interessant herhjemme, matcher køreegenskaberne rigtig godt.

De to benzinmotor er er en 1-liter med 73 hk, og en 0,9 liter turbo med 90 hk samt en 1,5 l turbo dieselmotor med 90 hk.

Turbomotoren passer klart bedst til bilen. Den lille uden turbo skal arbejde meget for at yde bilen retfærdighed, og det koster på benzinforbruget. Dieselmotoren på 1,5 liter, turbo og 90 hestekræfter tror jeg ikke bliver flået ned af hylderne herhjemme, hvor dieselmotoren er på vej ud af motorrummet.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Hektiske uger for dansk racerpige

Nissan X-Trail i Champions League-finalen