in

Hektiske uger for dansk racerpige

Den kommende weekend og efterfølgende uger bliver hektiske for den danske racerpige Christina Nielsen.

Lørdag er hun til start i femte afdeling af det amerikanske IMSA mesterskab i Detroit, og om søndagen er hun til start i den officielle Le Mans-test.

“Så snart løbet i Detroit er slut, haster jeg til lufthavnen og flyver til Le Mans,” fortæller Christina Nielsen. 

Unægtelig et hårdt program.

Men der venter flere hektiske uger. Den 17.-18. juni står menuen på Le Mans, og i de efterfølgende uger skal hun køre tre afdelinger i IMSA-mesterskabet i USA.

Alle test og løb i en Ferrari 488 GT3 fra Scuderia Corse.

Ved løbet i Detroit skal Christina Nielsen og hendes teamkammerat Alessandro Balzan forsvare deres nuværende anden plads i GTD-klassen i IMSA mesterskabet.

Og på Le Mans skal hun forsøge at få oprejsning efter sidste års skuffelse med danske Formula Racing.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

BMW gør klar til Le Mans-comeback

TEST: Micra nu også en bil for mænd