in

Stor Hyundai SUV til stærk pris

En stor flot SUV til 255.000 kr.! 

Ja, den er god nok, Hyundai har netop sendt en ny faceliftet Tuscon ud til forhandlerne, så de kan få den og forretningen gjort klar til Danmarkspremieren den 6.-7. oktober. 

Indgangsprisen på 255.000 kr. er lokkemad, men den skal du går uden om, eller du skal i hvert fald tilkøbe en Pluspakke til 15.000 kr., hvor du får 7” touchskærm med Apple CarPlay, fartpilot, bakkamera og -sensor, 2-zoners automatisk klimaanlæg, varme i rat og forsæder, køl i handskerum, ventilation til anden sæderække, aktiv vognbaneassistent, automatisk nødbremse med fodgængergenkendelse samt tagrælinger oven i standardustyr som Bluetooth, el-spejle med varme og sideblink og LED-kørelys. 

Automatisk nødbremse med fodgængergenkendelse er et must i dag. 

Vil du have endnu mere udstyr, så skal du vælge udstyrsniveauet Trend 290.000 kr., hvor du oven i får 8” touchskærm med navigation, førersæde med elektrisk lændestøtte, LED-baglygter, sidespejle med indstigningslys, regnsensor, statisk kurvelys, automatisk nedblændeligt bakspejl, automatisk skiltegenkendelse, blind vinkel sensor samt aktiv vognbaneassistent.   

Hyundai tilbyder også en fabriksmonteret udstyrspakke til Trend-modellerne – nemlig en Deluxepakke med Smart Key, lædersæder samt læder detaljer på midterste del på instrumentbord, LED-forlygter, nær- og fjernlys, samt fjernlysassistent. Den koster 27.995 kr. 

Designet på den ny Tuscon er opdateret med nye baglygter og kofanger. Indvendigt er instrumentbordet gjort smartere og mere brugervenligt bl.a. ved at hæve skærmen. Helt nyt er muligheden for læderdetaljer på instrumentbordet og et fremragende Krell-lydsystem med subwoofer. 

Hyundai Tucson-motorprogrammet består af to benzinmotorer med henholdsvis 132 hk og 177 hk og to dieselmotorer med enten 115 hk eller 136 hk. Alt efter motortype- og størrelse, tilbyder Hyundai valg mellem enten manuelt og 7-trins automatgearkasse med dobbeltkobling.  

Afhængig af modelvariant, må den nye Tucson trække op til 1.900 kg. Firehjulstræk fås til 1.6 T-GDi og 1.6 CRDi med 136 hk, som begge fås med enten manuelt gear eller 7-trins automatgearkasse med dobbeltkobling. 

 

Priser på Tucson benzin:
Tucson 1.6 GDi 132 hk, Life, fra 254.995 kr.
Tucson 1.6 GDi 132 hk, Trend, fra 289.995 kr.
Tucson 1.6 T-GDi 177 hk, Trend, fra 329.995 kr.
Tucson 1.6 T-GDi DCT 177 hk, Trend, fra 349.995 kr.

Priser på Tucson diesel:
Tucson 1.6 CRDi 115 hk, Life, fra 264.995 kr.
Tucson 1.6 CRDi 115 hk, Trend, fra 299.995 kr.
Tucson 1.6 CRDi 136 hk, Trend, fra 314.995 kr.
Tucson 1.6 CRDi DCT 136 hk, Trend, fra 329.995 kr.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

Bedste vinterdæk bremser bedst 

Racerkører får uventede opkald