in

Slidt Porsche ødelægger racertalents chancer

Man må beundre racerkøreren Mikkel O. Pedersen.

Ingen pral, ærlig snak, hårdt arbejde.

Den unge mand fra Struer kører i år i Porsche Mobile 1 Super Cup på de store europæiske baner – sammen med Formel 1.

Med tyske racerteam, MRS Racing.

Men det går ikke, som Mikkel havde håbet, indrømmer han blankt..

Det startede ellers så godt med niende hurtigste tid i kvalifikationen i sæsonens første løb, men siden har det været ad bakke.

“Min Porsche er virkelig slidt, og pengene har ikke været til at give den en total renovation,” fortæller han til vildmbiler.dk. 

Det er motoren, støddæmperne, fjedrene og meget andet, der ikke mere gør arbejdet godt nok.

“Bilen har kørt det, den må, plus det dobbelte, så der er ikke noget at sige til, at jeg ikke kan være med længere fremme i løbene,” siger han ærligt. 

“Det er deprimerende at stille op i et løb, hvor jeg på forhånd ved, at jeg ingen chancer har.” 

Mikkel O. Pedersen ejer selv Porschen, mens det er MRS Racing, der hjælper ham under løbene.

“Jeg er ved at gøre klar til renoveringen af Porschen, men det bliver først efter det næste løb i serien på Spa,” fortæller han. “Pengene til de ny dele har jeg fundet, og når jeg kommer hjem fra Spa går vi i gang med arbejdet.”  

Trods de pauvre resultater fortsætter Mikkel O. Pedersen også i Porsche Mobile 1 Super Cup næste år.

Han har oprettet et racerselskab, der har nyindkøbt en 500 hestes Porsche 991 GT3 RS gadebil, som han vil bruge til track-days og event-arrangementer.

“På grund af den anstrengte økonomi får jeg ikke særligt meget træning forud for løbene Porsches topserie, så det må jeg rode bod på ved at køre noget mere herhjemme,” slutter Mikkel O. Pedersen.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Tag med og bliv en bedre bilist

Dansk LMP3-projekt genoplives