in

Så er det nu for dansk racertalent!

Hektisk!

Sådan er hverdagen blevet for motorsportstalentet Nicklas Nielsen.

Fra at være en de mest vindende gokartkørere i verden, er han nu kommet i voksenlære!

Han har fået job hos Audi Sport i Tyskland og skal føres frem gennem deres junior-akademi, først i Audi TT-klassen, og formentligt allerede næste år i Audi R8 LMS GT3 i en af de store serier.

Men Nicklas har også fået lov af Audi til at tage et fritidsjob, og her faldt valget på den stærke tyske serie, ADAC Formel 4, hvor mange af de store tyske stjerner, bl.a. Sebastian Vettel, har skabt sig et stort navn.

ADAC Formel 4 har ekstra stor bevågenhed fordi Michael Schumachers søn er på startlisten.

Det er nu, han skal vise, hvad han kan!

Nicklas Nielsen har haft debut i ADAC Formel 4 og selv om han efter de to første løb på den tyske bane, Motorpark Oschersleben, ligger på førstepladsen i rookie-mesterskabet, er han ikke helt tilfreds.

“Det er ikke den titel, jeg går efter. Jeg skal i Top-3 i mesterskabet. Men der lige nogle ting, der skal justeres inden næste løb, før jeg kan køre med helt i toppen,” fortæller Nicklas Nielsen til vildmbiler.dk.

Hørning-køreren skal den sidste weekend i denne måned køre første afdeling i Audi TT Cup på Sachsen Ring i Tyskland.

Og han føler sig godt klædt på til opgaven.

“Den første test for alle deltagerne i klassen forløb godt med konstante hurtige tider, men det handlede mere om afprøvning af forskellige et-ups end at give maks. gas,” siger Nicklas Nielsen.

Vildmedbiler.dk: Hvordan er det at skifte fra en formelbil med vinger til en forhjulstrukket standardbil?

“Det går overraskende godt, men jeg skal lige vænne mig til at være aggressiv i formelbilen, mens TT’en mere kræver en følsom hånd.”

Som Audi Sport Academy Driver har Nicklas Nielsen allerede været på officielle testopgaver i Sverige og Finland.

“Det har været meget lærerigt at teste på is og sne. Det giver en god forståelse for, hvordan man skal arbejde med bilen for at opnå den maksimale fart specielt i svingene,” fortæller han.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Nu får du klar besked om sikkerheden

Dansk racerkører i ny skandale