in

Racertalent til eksamen i hvert løb

2017 har indtil nu været et stort år for talentfulde Mikkel Jensen.

Efter et par dårlige sæsoner i den europæiske Formel 3-serie, er han tilbage på ret kurs.

Han blev efter en shoot-out med andre unge kørere valgt som junior-kører hos BMW Motorsport, og han har fået et sæde i hos AT Racing i den Europæiske Le Mans Series i LMP3.

Men der venter mere fra den øverste hylde.

Mikkel Jensen skal den 27.-30. Juli køre det legendariske 24-timersløb på den udfordrende Formel 1-bane, Spa Francorchamp. Løbet er en afdeling i Blancpain Endurance Cup, og danskeren stiller op for BMW-teamet, Walkenhorst Motorsport i en M6 GT3.

Hvem Mikkel skal køre sammen med på Spa er endnu ikke offentliggjort.

Men inden Spa kalder, skal Mikkel Jensen køre et 1000-kilomterløb i Blancpain Endurance Cup sammen med sin faste makker i serien, en anden juniorkører hos BMW, Nico Menzel.

Det er ugen efter Le Mans.

Hvert eneste løb Mikkel Jensen kører, er en slags eksamen. Mikkel og Nico bliver vejet og vurderet af BMW, hver gang, de sætter sig i bilen.

“Vi får ingen tests i bilen i år, så det gælder bare om at være klar i løbene,” fortæller Mikkel Jensen til vildmedbiler.dk

“Hvad fremtiden bringer, har jeg ingen anelse om, men jeg håber selvfølgelig at blive rigtig fabrikskører hos BMW næste år, hvor fabrikken stiller med to biler i WEC (World Endurance Championship, red) og året efter i Formel E,” tilføjer han.

Mikkel Jensens chancer for et fast sæde hos BMW afhænger ikke alene af hans egne præstationer, men meget om BMW fortsætter i DTM. Gør de ikke det, er der mange topkørere, der skal have pladser WEC-serien.

Bliver BMW i DTM bliver der til gengæld flere pladser ledige.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Hyundai går i krig med stærk SUV

Uafgjort i danskerklasse på Le Mans