in

BMW giver dansk talent kæmpechance

BMW har kørt Mikkel Jensen i stilling til noget stort. 

Fabrikkens danske juniorkører rejser mandag til Aragon i Spanien for sammen med FIA World Endurance Championship-teamet at køre den sidste test inden den officielle prolog på Le Castellet den 7. april. 

Mikkel Jensen er blev udnævnt til reservekører og kommer i bilen enten i denne uge eller ved prologen. BMW har fået beskadiget den ene af de to M8 GTE -racere i USA og har derfor kun en bil til rådighed på Aragon. 

“Det er derfor, jeg ikke helt præcist ved om jeg kommer i bilen i Spanien,” fortæller Mikkel Jensen til vildmbiler.dk. 

Det danske supertalent skal være sammen med WEC-teamet ved alle løb i den kommende super-sæson og skal være klar til at køre, hvis der opstår problemer med en af de faste kørere. 

“Det betyder, at jeg sæsonen igennem får flere test i bilen, så jeg er helt klar til at hoppe i bilen, hvis der bliver brug for mig. Det er fantastisk,” siger Mikkel Jensen. 

Det betyder også, at han skal med teamet på Le Mans to gange i sæsonen, der starter og slutter på den legendariske bane. 

“Jeg er kommet så tæt på Le Mans, som det er muligt i øjeblikket,” tilføjer Mikkel Jensen. 

Flere store opgaver venter danskeren i denne sæson, hvor han skal køre offentliggøres først om et par uger. 

“Men jeg ved, at det også bliver stort,” slutter han. 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

Ny Skoda kan køre på det hele

AMG vil slå vild fart-rekord