in

Opel skal have nyt ansigt

Opel går en spændende tid i møde! 

For et år siden købte PSA, Peugeot/Citroën, det General Motors-ejede bilmærke, og for første gang i 19 år kunne det stolte tyske mærke i juli præsentere et overskud. 

I Danmark er importen af Opel solgt til Interdan, Peugeot, Citroën, Mitsubishi og DS, der med sin aggressive markedsføring nok skal gøre Opel endnu mere populær. 

Men der sker større ting hos Opel i år, bl.a. skal bilerne have et nyt designsprog. Det hedder Opel Compass, og den første model med det ny ansigt bliver konceptbilen Opel GT X Experimental. 

Den vises senere på året, men først i 2020 får vi Compass-formerne at se på de almindelige biler. 

Selv om Opel er blevet solgt til PSA og kommer til at dele platform, motor og teknik med gruppens egne biler, bruger Opel ordene tysk, lettilgængelig og spændende i beskrivelsen af GT X Experimental. 

“Jeg er stolt over at kunne vise en lille bid af GT X Eksperimental, der bliver en blanding af tysk ingeniørkunst, præsision, kvalitetet  med spændende og innovative ideer,” siger Opel-chefen Michael Lochseller. 

 

https://www.opel.dk/oplev-opel/konceptbiler.html

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

Gatting erstatter Magnussen i København

Le Mans-vinder hyldes i København