Kan du undvære læderindtræk, forsæder med elektrisk indstilling og indbygget ventilation, adaptive full LED-forlygter, BOSE® audiosystem med 11 højttalere, 19” aluminiumsfælge, varme i bagsæderne og delvis digital instrumentering?
Så kan du få den ny topudstyret Mazda 6 til 293.995 kr. i Vision-udgave med 145 hestes benzinmotor.
Sedan eller stationcar, samme pris.
Med i standardpakken er ægte headup-display i forruden, adaptiv fartpilot, integreret navigationssystem, full LED-forlygter med High Beam Control, Smart City Brake Support med fodgængerregistrering, skiltegenkendelse, blindvinkelalarm, vejbaneassistent, Rear Cross Traffic Alert, træthedsregistrering og meget mere.
En flot pakke ikke mange konkurrenter matcher, hvis nogen!
Den tidligere Vision-udgave var ikke den kunderne efterspurgte mest, men med den store udstyrspakke i den ny model forventer Mazda-forhandlerne, at det vil ændre sig.
Dog tror flere på, at det som nu bliver Premium-udgaven med 165 hestes benzinmotor, der kommer til at trække det store læs.
Den koster 325.995 kr. og den har blandt andet et 360 grader kamera, parkeringssensorer for og bag og DAB-radio med i prisen.
Plus 165 hestes motor ikke at forglemme.
Lægger du yderligere 40.000 mere på bordet kan du få en Optimum-version med samme motor, og i tilgift udstyr som adaptive fuld-LED-forlygter, Bose-lydanlæg, 19″ alufælge, læderindtræk, sædevarme i bagsædet (yderpladserne), nøglefri adgang og start, tyverialarm og el-indstillelige forsæder med. ventilation,
Er det stadig ikke nok til at tilfredsstille dine luksusdrømme, så kan du til Premium-versionen tilkøbe en Luxury Pack til 25.000 kr., og så kan du glæde dig over at have et endnu mere lækkert interiør. Udstyret er bl.a. sorte trædetaljer, sort loftsbeklædning, kunstigt ruskind på instrumentpanelet og nappa-læder i brun på sæderne.
Det brune ruskind løfter virkelig den ellers meget sorte kabine op på et højt niveau.
Mazda 6 er blevet kritiseret, også på Vildmedbiler.dk, for et uharmonisk styretøj og lidt for meget kabinestøj, men det har fabrikken taget alvorligt og har lovet forbedringer.
Der er tre benzinmotor, 145, 165 og 194 heste samt to dieselmotorer med henholdsvis 150 og 184 hestekræfter at vælge imellem.
Firehjulstræk fås i forbindelse med Optium udstyrs-varianterne og automatgear koster 25.000 kr..
Udvalgte modeller og priser:
Model | Motor/gearkasse | Pris inkl. levering (samme pris for sedan og stationcar) |
Mazda6 2.0 Vision | 2.0 SKYACTIV-G 145 HK/6 man. | Kr. 293.995,- |
Mazda6 2.0 Premium | 2.0 SKYACTIV-G 165 HK/6 man. | Kr. 325.995,- |
Mazda6 2.0 Optimum | 2.0 SKYACTIV-G 165 HK/6 man. | Kr. 365.998,- |
Mazda6 2.5 Premium | 2.5 SKYACTIV-G 194 HK/6 aut. | Kr. 382.998,- |
Mazda6 2.5 Optimum | 2.5 SKYACTIV-G 194 HK/6 aut. | Kr. 422.998,- |
Mazda6 2.2 DE Vision | 2.2 SKYACTIV-D 150 HK/6 man. | Kr. 325.996,- |
Mazda6 2.2 DE Premium | 2.2 SKYACTIV-D 150 HK/6 man. | Kr. 350.997,- |
Mazda6 2.2 DE Optimum | 2.2 SKYACTIV-D 150 HK/6 man. | Kr. 390.998,- |
Mazda6 2.2 DE Optimum | 2.2 SKYACTIV-D 184 HK/6 man. | Kr. 415.998,- |
Ekstraudstyr: | ||
6-trins automatgear | Kr. 25.000,- | |
Luxury pack til Mazda6 Optimum | Kr. 25.000 | |
Lyst læder til Mazda6 Optimum (sort læder er standard) | Kr. 1.000,- | |
Metallakering | Kr. 8.000,- | |
Speciallakering (Machine Gray) | Kr. 9.000,- | |
Speciallakering (Soul Red Crystal) | Kr. 10.000,- | |
Apple CarPlay | Kr. 3.295,- |
GIPHY App Key not set. Please check settings