Højbenede biler, de såkaldte SUV’er eller crossovers, er blevet et kæmpehit.
Også i Danmark, hvor udbuddet vokser og vokser.
Det er specielt de mindre modeller, der er rift om, dem der kombinerer gode køreegenskaber, praktisk indretning og smart design.
To af de nyeste på markedet kommer fra KIA.
Det er B-segment bilerne Stonic og Niro, der er en plug-in-hybrid, hvor benzinmotoren arbejder sammen med en elmotor.
Plug-in-hybrid betyder, at bilens batteriet kan oplades med et kabel, så der strøm til at køre 58 kilometer på det alene.
Når strømmen er brugt op, slår systemet over i almindelig hybrid-mode, hvor benzinmotoren og elmotoren derefter i samarbejde sørger for fremdrifteten.
Motoren lader gennem en generator samtidig på batteriet.
Niro PHEV kan køre 58 kilometer på el alene, og det dækker mange bilisters daglige kørselsbehov.
En positiv sidegevinst ved at køre på el er, at man tænker mere over hvordan man gebærder sig i trafikken. Forstået på den måde, at man kører mere fornuftigt og er mere forudseende.
Der er ingen fornuft i at fyre strømmen af ved at fare afsted fra det ene lyskryds til det andet.
Niro FHEV kan køre 120 km/t. I timen på el alene, men gør man det, når man ikke på på de 58 kilometers rækkevidde, slet ikke.
1,6-liters benzinmotoren og elmotoren yder sammenlagt 141 hestekræfter., som sendes ned til forhjulene gennem i dobbleltkoblingsgearkasse .
KIA Niro plug-in-hybrid er en rummelig SUV, dog med et lille minus. Batteripakken ligger over baghjulene og tager derfor noget af pladsen ud af bagagerummet.
Modelprogrammet på Niro plug-in hybrid omfatter tre varianter; Vision, Comfort og Advance. Priserne starter ved 263.595 kr. for en Vision med bl.a. automatisk nødbremse, smart cruise control, automatgear, 2-zoners klimaanlæg, 5” touchskærm, LED kørelys, LED baglygter, sædevarme og 16” alufælge.
En Comfort koster 278.395 kr. og er udover standardudstyret med 7” trykskærm med bl.a. navigation, mens topmodellen Advance er prissat til 300.595 kr. og er med fuld-LED-lys. Plus alt det andet.
KIA Stonic er en farverig sag. Hele 20 forskellige farvekombinationer samt fire interiørfarver er der at lege med. Så giv dig god tid, når du bestiller bilen.
Stonic kommer som Stonic også i tre udstyrsvarianter; Comfort, Advance og Premium.
Og i forbindelse med lanceringen har den danske KIA-importør strikket en iStonic Advance Intro Edition sammen til 199.999 kr. Den er med klimaanlæg, regnsensor og privacy glass uden beregning.
Herudover er bilen udstyret med bl.a. 7” touchskærm m. bakkamera, bluetooth med stemmestyring, Apple Carplay/ Android Auto, bakalarm, varme i forsæder, varme i rattet samt fartpilot med speedlimiter.
Prisen på en KIA Stonic starter ved 182.753 kr. for en 1,2 benzin i udstyrsvarianten Vision, og den er bl.a. med automatisk nødbremse, vognbaneassistent, fartpilot med speedlimiter, el-justerbare sidespejle med varme, aircondition, projektionsforlygter, LED kørelys, tågelygter for, 7” audio display, Apple CarPlay/Android Auto, Bluetooth med stemmestyring, 15” alufælge, tagræling, fjernlysassistent og træthedsregistrering.
Udover 1,2 benzinmotoren med 84 hk fås Stonic også med en 1,0 turbo benzinmotor, som yder 120 hk og en 1,4 benzinmotor uden turbo med 100 hk. Udvalget af motorer fuldendes af en 1,6 dieselmotor med 110 hk og modelprogrammets laveste brændstofforbrug på 23,8 km/l.
Der er dansk premiere den 18.-19. november.
GIPHY App Key not set. Please check settings