in

Nicolas Beer var flyvende på Padborg Park

Han har bestået optagelsesprøven og er ved at spare de 700.000 kr. sammen, det koster at gennemføre uddannelsen.

Den varer to år, og så er han klar til at flyve dig og mig og andre på ferie eller forretningsrejse. 

Det varer altså lidt endnu, inden han indtager luftrummet. 

Men i weekenden var han flyvende Formel 4 Renault.dk-løbene på Padborg Park.

Med sejre i de to første og en andenplads i det tredje var han den store triumfator i Night Racet lørdag aften. 

“Alt gik op i en højere enhed for mig og mit team, Vesti Motorsport. Vi gjorde rent bord, da min teamkammerat Frederik Vesti vandt finalen, så vi er selvfølgelig meget tilfreds,e” siger Nicolas Beer. 

Selv om han kom, så og sejrede, har han ingen planer om permanent at vende tilbage til formel-sporten. 

“Men skulle der komme en sponsor med en stor pose penge, vil jeg dog genoverveje beslutningen,” indrømmer han. 

Foreløbig er det planlagt, at han skal køre DM-finalen på FDM Jyllandsringen for Vesti Motorsport. 

“Jeg havde håbet, at jeg en dag ville komme til at leve af at køre race, men jeg løb tør for penge, da jeg kørte i den europæiske Formel 3-klasse og må opgive at forfølge målet,” fortæller Nicolas Beer, der indrømmer, at der var tårer i øjnene, da han satte sig ud i bilen for at køre hjem efter hans sidste optræden i den højt profilerede Formel 3-klasse.

“Drømmen bristede og det var et hårdt slag,” tilføjer han. 

Med to anden- og en tredjeplads udbyggede mesterskabsførende Daniel Lundgaard føringen i Formel 4 Renault.dk- mesterskabet, og han kan allerede nu begynde at glæde sig til Formel 3-testen, der er præmien til vinderen. 

“Jeg er selvfølgelig ikke super glad, når jeg havde sat næsen op efter flere sejre” sagde en ærlig Daniel Lundgaard efter løbet. “Men hvis jeg skal drage det positive ud af det, så var det trods alt tre podieplaceringer med solide point til mesterskabet og den Formel 3 test en titel vil give. Jeg troede, vi ville have mere fart og det gik også godt i kvalifikationen, men Vesti Motorsport havde mere fart end mig i starten af løbene. Det udlignede sig over distancen, men da var det for sent til for alvor, at kunne angribe. Men alt taget i betragtning, så er jeg ok tilfreds”.

Frederik Vesti kan trods sejren i finalen på Padborg Park ikke true Lundgaard, da han allerede har misset et løb og må på grund af sit internationale F4-engagement også melde fra til det næste på Ring Djursland.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Nicki og Marco snød alle i Mexico

Nissan ændrer måden at køre bil på