15-årige Frederik Vesti kommer i menneskehænder, når han i weekenden stiller op sidste afdeling af det amerikanske mesterskab i Formel 4 på Circuit of the Americas i Austin Texas.
Der hvor også Formel 1-kørerne kommer forbi.
Skoleeleven fra Filskov, der ikke er bange for at tage en udfordring op, skal køres Global Racing Group, der ejes af danskeren, Christian Pedersen.
Han kom til USA for 14 år siden fra Holstebro for at arbejde hos Microsoft med deres formel 1-sponsorater, men har nu sit eget Formel 4-racerteam, som han driver sammen med et job som systemudvikler for et stort international amerikansk firma.
Hans søn Benjamin Pedersen er en af de hurtigste i den amerikanske udviklingsklasse, og kan med en topplacering på COTA blive nummer to i mesterskabet.
Mens man i den danske Formel 4 Renault.dk kører med Mygale-chassis og Renault-motor, er de amerikanske Formel 4-racere bygget af en national producent og med Honda-motor.
Frederik Vesti har været i bilen i en test fredag i Arizona og han fortæller derfra, at den føles lidt langsommere end den danske version.
“Men med 35 biler til start, forventer jeg til gengæld en hård kamp om pladserne. Min dansk-amerikanske teamkammerat har været på pole flere gange i denne sæson, så det vil derfor nok være en god idé bare at følge ham,” siger Frederik Vesti.
Vesti Motorsport arbejder i øjeblikket på at gøre gengæld for Christian Pedersens tilbud til Frederik Vesti ved at få Benjamin til start i nogle afdelinger i næste års tyske F4-sæson, hvor Frederik Vesti igen deltager for Van Amersfoort Racing.
For Frederik Vesti har mødet med amerikansk motorsport og ikke mindst Global Racing Group, været en kæmpe oplevelse.
“Det hele er meget større herovere, og jeg er blevet taget rigtigt godt imod af Christian og Benjamin. De gør alt for, at jeg skal føle mig komfortabel og klædt på til at få en god amerikansk F4-debut,” fortæller han.
Og med at gøre det godt, mener Frederik at komme i top-3.
“Efter min første test at dømme, tror jeg tror Daniel Lundgaard og jeg selv ville have gode chancer for at gøre det rigtigt fint i det amerikanske F4-mesterskab, så jeg har podiet i kikkerten,” slutter han, inden han sammen med sin far, Peter, skal ud og tjekke banen af på gåben.
Frederik har kørt masser af omgange på Circuit of the Americas i simulator, men med de store højdeforskelle på banen, er det vigtigt selv at se og mærke banen.
Den første træning på COTA køres fredag kl. 15.45 og tidtagningen samme dag kl. 23.30. Lørdag kl. 21.30 køres første race, mens søndagens løb køres kl. 17.50.
GIPHY App Key not set. Please check settings