in

Motorsport update – 29. maj

Porsches danske fabrikskører, Michael Christensen, fik en god optakt til Le Mans, da han sammen med Spencer Pumpelly vandt første afdeling  i Pirelli World Challenge i GT SprintX på Lime Rock Park i USA. 

Det var Michael første sejr i serien, hvor der køres korte 60 minutters sprintløb. I weekendens andet løb blev det til en tredjeplads. 

Benny Simonsen debuterede i LMP3 i Kina med en sejr fra pole i første løb og en tredjeplads i det andet. 

Med sejren i det første løb fik Benny Simonsens bil 15 sekunders tidsstraf og i et jævnbyrdigt felt, er det svært at hente ind. 

“Banen var våd til andet løb, men regnen stoppede og vi valgte derfor at satse på slicks, som vi så ifølge reglerne skal køre hele løbet på. Men så begyndte det at regne igen, og det gav fordel til de to teams, der inden starten gamblede og valgte regnvejrsdæk. Men vi kan da glæde os over, at vi blev bedste team på slicks,” fortæller Benny Simonsen til Vildmedbiler.dk fra Kina. 

Næste afdeling i den kinesiske LMP3-serie er i Zhuhai, men først skal han lige til Le Mans for at deltage i Aston Martin Racing Festival sammen med DTC-mesteren Lasse Sørensen. 

På Snetterton varmede Nicki Thiim og Marco Sørensen i hver deres Aston Martin V12 Vantage GT3 op til testdagen på Le Mans i den kommende weekend med en sejr i British GT Championship GT3. 

Nicki vandt første afdeling og blev nummer tre i anden, mens Marco tog sejren i det andet og blev femmer i det første. 

I den samlede stilling ligger Marco nummer fire og Nicki nummer fem, tre point adskiller dem.  

Patrik Matthiesen og hans medkører, Callum Pointon, scorede lige nøjagtig points nok på Snetterton til at bevare den samlede føring for Ginetta British GT Championship GT4. 

Jan Jønck kørte, også i GT4, en god kvalifikationen på Snetterton, men havde ikke farten i løbene.

18-årige Nicolai Kjærgaard var flyvende i tredje runde af British Formula 3 Championship på Snetterton. Under såvel tidskørsler og det første løb lørdag satte resten af feltet på plads.

I søndagens første løb måtte han desværre udgå efter at være presset og påkørt, så begge biler bragede ind i muren. Men som altid rejste han sig igen og kørte en flot andenplads i hjem om eftermiddagen.

Det betød, at han forsvarede sin samlede andenplads British Formula 3 Championship.

Porsche Super Cup-kører, Mikkel O. Pedersen, blev nummer fem i afdelingen i Monacos snævre gader, en placering han kalder sit hidtil bedste resultat til dato.

Porsche Super Cup er verdens hårdeste mærkeklasse for sportsvogne, og med et, i forhold til de fleste konkurrenter, skrabet budget har Struer-køreren for alvor slået sit navn fast i klassen. 

”Jeg er bare så glad. Min ingeniør var så stolt, og han var helt oppe at køre efter løbet. Han sagde, at jeg havde bevist, at jeg kan være med, når bare tidtagningen lykkes,” siger Mikkel O. Pedersen. 

Christian Lundgaard kørte i weekenden Formel Renault Eurocup i gaderne i Monaco som supportklasse til Formel 1, og kun 29 tusindedele af et sekund afholdt ham fra muligheden for at stå øverst på podiet ved et af de to løb. I stedet blev det til to femtepladser for den 16-årige dansker, der er tilknyttet Renaults Formel 1 team. 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

DTC kigger mod Tyskland

Mitsubishi  giver den gas igen