in

Mitsubishi  giver den gas igen

Det er sjovt at skrive om en ny bilmodel, der bliver præsenteret under varme himmelstrøg ude i verden, men det er endnu sjovere at skrive om en bil, der lige er kommet ud til forhandlerne, så folket kan komme ud at se, røre, køre og købe den. 

En af dem, der lige er landet i Danmark, er Mitsubishi Eclipse Cross, en coupé-agtig crossover, der bl.a. skal tage kampen op med blandt andet den storsælgende Nissan Qashqai. 

Eclipse Cross, der er den første komplette bil fra Tsunehiro Kunimoto, siden han for tre år siden tiltrådte som Mitsubishi’s designchef, men også den sidste, for fremrettet skal Mitsubishi dele teknik med Renault og Nissan, der de er ejerskab med.

Eclipse Cross ligger størrelsesmæssigt mellem ASX og Outlander. Der er dog ikke den store forskel i størrelsen på de tre modeller, men det forlyder, at næste generations ASX vil krympe og Outlander vokse. 

En god nyhed i forbindelse med lanceringen af Eclipse Cross er, at prisen på den billigste udgave med forhjulstræk er lavere end forventet af den danske importør. 

Ved pressepræsentationen af bilen forlød det, at prisen for indstigningsmodellen ville være mindst 300.000 kr. – med tryk på mindst. 

Men den udmelding er blevet skudt ned med et brag, for nu hedder prisen 283,800 kr. inklusive levering for Eclipse Cross 1,5 Inform med  1,5 liter, 163 hestes benzinmotor. Samme motoren, som ligger i alle de første varianter. 

Billigste udgave med automatgear er en 1.5T Invite+ til 326.975 kr. inklusive levering. 

Skal der være træk på alle fire hjul, hedder det stadig 1,5T Invite+, men så er prisen 398.975 kr. 

Læg dertil 10.000 kr., hvis du vil have metallak, og hvem vil ikke det! 

En dieselmotor på 2,2 liter med 150 hk og ottetrins automatkasse kommer til senere på året. 

En kort køretur med både manuel- og CVT-gear giver et overbevisende indtryk, det samme gør et lækkert interiør, en flot instrumentering  og lavt støjniveauet. 

Det sidste er vigtigt at have for øre, hvis man skal bruge bilen på lange ture i det daglige. 

Bagagerummet i Eclipse Cross er ikke kæmpestort, men med bagsæder, der er indstillelige i længderetningen, kan man vælge mellem ekstra plads bagude eller stor benplads ved bagsæderne. En god feature. 

Eclipse Cross er også en sikker bil. Den er selv i den billigste version med automatisk nødbremse og har fået de maksimale fem stjerner i Euro NCAP sikkerhedstesten. 

Udstyret: 

Udstyrsniveauet Inform omfatter eksempelvis aircondition, sædevarme foran, regnsensor, el-justérbare sidespejle med varme, justerbart bagsæde, 7 airbags, automatisk nødbremse, tagrælinger og radio/CD-anlæg. 

Ofrer du 23.000 kr. Mere, og det anbefaler vi, så kan du få varianten Invite+, der udover Inform-udstyret omfatter 18” alufælge, beskyttelsesskjold under kofangerne, KOS nøglefri betjening, bakkamera, automatisk klimaanlæg med to zoner, fjernlysassistent, DAB-radio, SDA-systemet med 7” touchscreen og Touchpad Controller, aktiv fartpilot og meget mere.  

Merprisen for automatgearkasse er 20.000 kr. til Invite+.

Den mest veludstyrede Eclipse Cross hedder Intense+, og den har usædvanligt meget udstyr som standard, bl.a. LED-forlygter, panoramasoltag, opvarmet rat, opvarmet forrude, Multi Around Monitor, sædevarme bag, head up-display og Rockford Fosgate-audioanlæg med ni højtalere. 

 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

Motorsport update – 29. maj

Glemsomhed kan ødelægge bilferien