in

Benny Simonsen får VM-chance i USA

Bare ring, jeg er klar!

Benny Simonsen gør som hans afdøde bror, Allan, gjorde det; kører der, hvor der er et racersæde ledigt.

Uanset hvilken bil og i hvilken klasse.

Og hvor det er i verden!

Det strategi havde Allan stor succes med, og det gjorde ham til en af verdens allerbedste GT-kørere.

“Det handler bare om at komme ud at vise sig frem,” siger Benny Simonsen til vildmbiler.dk. 

Og det får en stor mulighed for i weekenden, hvor han er kaldt til USA for at køre en Martin Vantage V8 i GTE i WEC på Circuit of The America.

VM-serien for sportsvogne.

Han skal erstatte Roald Goethe i nummer 96 Aston Martin Vantage V8 i GTE-klassen.

Og går det godt, er der gode muligheder for flere løb, da Goethe ikke helt er kommet sig  over den rygskade, han pådrog sig på Le Mans tidligere på året.

Hasteindkaldelsen betyder, at Benny Simonsen må melde fra til Blancpain-finalen på Nürburgring, der også køres i denne weekend.

Løbet på COTA i weekenden er Benny Simonsens første løb i FIA World Endurance Championship siden 6-timersløbet i Bahrain i 2012 med WA-Avila Racing.

Benny Simonsen kommer i godt dansk selskab i USA.

Ikke færre end syv danskere er i aktion.

I WEC GTE Michel Christensen for Porsche Motorsport, Kristian Poulsen i Corvette for Labre Competition, Marco Sørensen og Christoffer Nygaard for Young Driver Aston Martin og endelig David Heinemeier-Hansson i LMP2-klassen.

Jan Magnussen og Christina Nielsen er på banen om lørdagen for at køre om vigtige mesterskabspoint i United SportsCar Championship.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

0

Nissans hyldest til rallylegende

Dansk racertalent i Porsches søgelys