in

Glemsomhed kan ødelægge bilferien

Uheld, tekniske og mekaniske fejl samt punkteringer er det hyppigste årsag til afbrudte bilferier, men også glemsomhed og træthed giver utilsigtede “pauser”. 

Det største problem opstår, når bilister hælder forkert brændstof i tanken, og når nøglen bliver låst inde i bilen, oplyser SOS Dansk Vejhjælp. 

For et par år siden rykkede SOS Dansk Autohjælp ud til 3.634 bilister, der havde fejltanket, og Falck har formodentligt assisteret lige så mange gange. 

Så det er et stort problem. 

Det med brændstoffet er en ren og skær tanketorsk, mens nøglen-fejlen både kan være ubetænksomhed og teknikken, der driller. 

Lad os kigge det med brændstoffet først! 

Har du fået lidt dieselolie pumpet ned i benzintanken, kan du være heldig at køre det væk, men det er ikke godt for motoren. Har du derimod fået fyldt benzintanken helt op med dieselolie, vil motoren ikke kunne starte, og du må på værksted for at få den tømt. 

På mange nye benzinbiler kan det slet ikke lade sig gøre at få pistolen på benzinstationens dieseltank ned i benzinbilens tankstuds. Det samme gælder for benzinpumpen med studsen på de fleste nyere dieselbiler af forskellige mærker som Ford, Volvo og BMW. 

Uanset hvilken fejl du laver, så stop motoren eller bedst; start den ikke. 

Vær opmærksom på, at forsikringen ikke dækker skader, der er opstået på grund af fejltankning. 

Vi har oplevet flere tilfælde, hvor motoren er blevet ødelagt, og hvor vi har været nødt til at bugsere bilen på værksted. Heldigvis opdager de fleste bilister fejlen i tide og ringer efter hjælp,” siger vagtcentralchef, SOS Dansk Autohjælp, Anette Bjørn Juncher.

Mens brændstoffejlen kan blive kostbar, er nøgle-kikseren mere et irritationsmoment. 

Mange nyere biler har en knap på fjernbetjeningen, der kun låser bagklappen op og vi hører ofte, at folk lige har smidjakken i bagagerummet, inkl. nøgle, og smækker klappen i. Det kan være bilens sikkerhedssystem, der gør, at bilen låser automatisk i forskellige situationer, uden at bilejeren er klar over det. Derfor råder vi til, at begge forældre har en nøgle på sig, når familien er på ferie – og reservenøglen skal ikke ligge i bunden af en taske i bilen, lyder rådet fra SOS Dansk Autohjælp. 

De opfordrer også til huske nøglen alufælgene, hvis de er sikret med låsebolte. Ligger nøglen derhjemme, kan hjulet ikke skiftes på stedet, og bilen skal derfor transporteres til nærmeste værksted for at få brudt låsebolten op. 

 

 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

Mitsubishi  giver den gas igen

Dyrt at glemme feriens mærkater