Fra marts 2018 kan alle nye MINI-modeller fås med et indbygget 4G SIM-kort som ekstraudstyr.
Opgraderingen gør det muligt for MINI ejere at få adgang til en digital verden af personlige tjenester, der gør daglig mobilitet og planlægning endnu nemmere.
De første modeller med denne nye tilslutning er de opdaterede MINI 3-dørs, MINI 5-dørs og MINI Cabrio. Det betyder, at de eksisterende funktioner – såsom intelligent nødopkald og Teleservice – vil blive udvidet med nye tjenester, herunder Concierge Service, trafikinformation i realtid med kortopdateringer og MINI Online.
Med det valgfrie 4G SIM-kort og opdatering til MINI Connected-appen får kunderne adgang til en række nye digitale tjenester. Disse omfatter time-to-go, send til bil (import af rejsemål fra en smartphone til bilen), fjernbetjening (fx for at låse bilens døre fra en smartphone) og – i MINI plug-in-hybrid – en opladningstimer, søgefunktion for opladningsmuligheder og en status på, hvor effektiv kørslen er.
Den nye MINI Concierge Service er en fremragende assistent på farten. Servicen kan kontaktes telefonisk døgnet rundt for information og adresseoplysninger samt praktiske tips på rejsen. Paletten fuldendes af Apple CarPlay (allerede tilgængeligt).
De nye MINI Connected-tjenester tilbydes som tre pakker: Connected Media, Connected Navigation og Connected Navigation Plus. Når de bruges sammen med MINI Connected-appen på en smartphone, giver de adgang til en række digitale tjenester både i og uden for bilen.
De nye digitale tjenester tilbydes på 43 markeder over hele verden.
GIPHY App Key not set. Please check settings