Jeg kender flere, der bare venter og venter på den ny Mazda MX-5.
Og nu, kære venner, må jeg skuffe jer.
Den kommer først hertil til september.
Så ingen MX-5-sommer. Sensommer, måske!
Nå, men det kommer i nok over alle sammen, for MX-5 er værd at vente på.
Udseendet, teknikken, køreglæden og prisen er bare super.
330.000 kr. koster den, det samme som en mellemudstyret Mazda6.
Tag dem begge to, så er du godt kørende, både når du skal ud med vennerne, og når du skal være noget for familien.
Det skal lige nævnes, at prisen er 70.000 kr. lavere end forgængeren i samme trim.
Nyeste aftapning af MX-5 er den fjerde i rækken. Den så dagens lys, eller alverdens asfalt, i det gode år 1989
Verdens mest solgte åbne sportsvogn er den nu. Den har snart har en million ejere verden over.
MX-5 er med langsliggende motor og baghjulstræk. En klassisk opbygning.
Den er kompakt og bygget i aluminium og højstyrkestål. Det betyder, at den afhængig af udgave, er 100 kg lettere end forgængeren.
Og derfor underholdende at køre selv med den mindste motor, 1,5 liter og 131 hestekræfter.
0-100 på 8,5 sek.
Ganske fint i en bil, man ikke skal race rundt i, men trille rundt i, der hvor der er mange nysgerrige blikke.
Mazda MX-5 er nemlig flottere end nogensinde. Klassisk og elegant.
Med i de 330.000 kr. medfølger 16 tommer aluminiumsfælge, LED-forlygter, aircondition, 7” touch screen, Bluetooth og fartpilot.
Roadsteren vil blive markedsført i yderligere tre versioner: MX-5 1.5 med en såkaldt Edition-pakke, en MX-5 2.0 med 160 hk og Edition-pakken som standard samt en 2.0 med en såkaldt sportspakke.
Priserne for disse versioner offentliggøres på et senere tidspunkt.


GIPHY App Key not set. Please check settings