in

Magnussen GT-mester uden kamp

Der skal ske et mirakel, hvis Jan Magnussen skal vinde årets DTC-mesterskab. Men så kan han da glæde sig over, at han allerede før finalen i den amerikanske IMSA GT-serie på Road Atlanta, sammen med Antonio Garcia kan kalde sig amerikansk mester. 

Faktisk behøver de to Corvette Racing-kørere blot at sætte sig i bilen på Road Atlanta i næste måned for at erklære sig mestre.
 

Løbet på Laguna Seca natten mellem søndag og mandag flaskede sig perfekt for Magnussen. De to Corvette fabrikskørere blev nummer fire mens deres hårdeste rivaler sluttede dårligere. 

“Det er så stort, og vi er så glade for at stå i den her position inden finalen! Det er en optimal situation, der giver os mulighed for at jagte sæsonens sidste topresultat i stedet for at køre defensivt og forsvare titlen,” lyder det fra Jan Magnussen. 

Mesterskabet er Jan Magnussens tredje i den populære amerikanske GT-serie. Han vandt i 2008 og 2013 American Le Mans Series, som det hed den gang, for Corvette Racing. 

Christina Nielsen, der kører sammen med Alessandro Balzan i IMSA GTD-serien, vandt deres klasse på Laguna Sega og er snublende tæt på at vinde mesterskabet. 

Deres skæbne bliver afgjort i 10-timersløbet på Road Atlanta den 7. oktober. 

I DTC skal der som nævnt i indledningen, et mirakel til, hvis han skal vinde mesterskabet, for Lasse Sørensen og den forsvarende mester, Kasper H. Jensen skal kikse totalt for at sende titlen over til Magnussen. 

Og det gør de ikke! 

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Audi også klar med nye priser

Michael Christensen helt til tops