Du googler, du søger på Youtube og du gennemsøger diverse brugtbilsportaler for finde din ny brugte bil.
Når valget er truffet, er der lige nogle ting, du bør tjekke, før du giver håndtryk og sætterne pengene ind på sælgers konto.
De seks råd er:
1) Er annoncen troværdig?
Hvordan er billederne taget. Er der nok billeder til at dokumentere, at det der står i annonceteksten er korrekt?
Hvordan passer billeder og annoncetekst overens? Står der fx “fejlfri” i teksten, men der er tydelig rust på billederne. Så er bilen nok lige værd at overveje.
2) Er sælgeren pålidelig?
På Firmatjek, som opdateres af Forbrugerstyrelsens kan du slå op hvilke forhandlere, der har verserende klagesager: forbrug.dk – firmatjek
På Trustpilot.dk er det også muligt at finde oplysninger om forhandlere, hvis du søger på forhandlerens hjemmeside-adresse: trustpilot.dk
Og hvis du handler privat, er Google Streetview og Facebook altid gode 😉
3) Tjek for restgæld i bilen
Der må ikke være gæld i bilen. Hvis du overtager bilen, kan du også risikere at overtage gælden.
Ud fra bilens nummerplade kan informationer fra synsrapporter findes og eventuel restgæld i bilen kan undersøges. Tjek her restgæld og kilometerfusk.
4) For godt til at være sandt?
Det meste her i verden er ikke gratis. Og måske er prisen på drømmebilen lige lovlig lav. Det kan der være en grund til. Tjek fx om servicebogen er udfyldt? I de fleste servicebøger er bilens serviceinterval nedskrevet.
Tjek om serviceintervallerne er blevet overholdt, og hvornår sidste service er udført.
Du kan fx også tjekke autouncles pristjek, der kan fortælle dig, hvordan bilens pris er i forhold til lignende modeller.
5) Prøv altid bilen før køb
Det er altid vigtigt at prøve bilen (helst uden ejer/forhandler). Tag en god lang tur, som du måske har forberedt hjemmefra. Her vil fejl og problemer muligvis vise sig.
6) Find din indre jyde frem!
Brug din sunde fornuft. Virker sælger troværdig? Er alt som det burde? Vær godt gammeldags skeptisk. Og prut lidt, det skader ikke 😉
Kilde: AutoUncle.dk
GIPHY App Key not set. Please check settings