in

KIA Rio har været på vitaminkur

 Sportage, Picanto og Sorento kan allerede, og nu kan også Kia Rio fås i en GT-Line-udgave. 

Rio GT-Line er fra starten udstyret med en 3-cylindrede 1,0-liters T-Gdi motor med 120 hk og drejningsmomentet på 172 Nm er til rådighed fra 1.500-4.000 o/m.  

Fra tredje kvartal 2018 vil den også kunne fås med en 1,2-liters og en 1,4-liters MPI-benzinmotor uden turbo og 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse. 

Udvendigt har den sportslige 5-dørs Rio fået flotte nye designmæssige features som fx en ”tiger nose”-kølergrill i sort højglans og krom, unikke 17” GT-Line alufælge og “ice-cube”-LED-tågeforlygter med inspiration fra lygterne på cee’d GT og pro_cee’d GT.  

Eksteriøret fuldendes af dobbelte afgangsrør, LED-kørelys, rudelister i krom samt tagspoiler og panellister i sort højglans. 

I kabinen ses sæder beklædt med kunstlæder og stof med grå kontrastsyninger, og  et nyt D-formet læderrat. Dørkontakterne og gearstangen er omgivet af nye dekor-elementer i metallak, og instrumentpanelet komplementerer disse med et nyt kulfiberlook. 

Kia Rio GT-Line præsenteres på biludstillingen i Geneve i starten af marts og rammer danske asfalt måneden efter. 

Priserne er endnu ukendte. 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings