Lettere og længere på literen.
Jaguar har lanceret en ny version af deres bestseller, XF.
Den er nu klædt bedre på til kampen mod de tyske sværvægtere, BMW 5 serie, Audi A6 og Mercedes-Benz E-Klasse.
En ny aluminiums-platform har lettet Jaguaren med hele 210 kg, og XF vil blive motoriseret med bl.a. Jaguar Land Rovers ny 4-cyl. to-liter diesel med 163 heste og en CO2-udledning på bare 104 g/km.
Men der er også mere heftige maskiner på programmet.
En 180 hestes version af førnævnte og to benzinmotorer, 3-liters V6, hvor den ene vil blive trykladet og få 380 heste.
Den ny XF er lidt kortere en forgængeren, men hjulafstanden er øget med to cm, hvilket kommer bagsædepassagererne til gode.
Jaguar kalder bagsædepladsen for bedst i klassen.
Den ny XF bliver udstyret med en 10 tommers touchskærm og digital instrumentering bag rattet.
Der er verdenspremiere på New York Auto Show i næste uge.
GIPHY App Key not set. Please check settings