Jaguar har givet 100 danske I-PACE-ejere et tilbud, de ikke kan sige nej til.
De kan få deres bil opdateret helt gratis.
Baggrunden for det fine tilbud er, at Jaguars store erfaringer fra eTrophy racerserien og de 80 mio. kilometer modellen har kørt under almindelige forhold, skal komme alle I-PACE til gode.
Blandt andet kan den elektriske SUV efter opdateringen få mere end 20 kilometer længere rækkevidde.
Men der er langt mere at hente:
- Firehjulstræk: Momentfordelingen mellem motorerne ved for- og bagakslen giver større effektivitet under kørsel i ECO-mode – systemet leverer stadig permanent AWD-vejgreb
- Temperaturstyring: Forbedringer af den termiske styring udnytter det aktive kølervingesystem mere optimalt, så vingerne lukker hyppigere for optimering af den aerodynamiske performance i længere perioder
- Batterikapacitet: Opdateringer giver batteriet mulighed for at køre med et lavere opladningsniveau end tidligere, uden at køreegenskaber, holdbarhed eller performance påvirkes
Yderligere ændringer, som stammer fra analyse af faktiske tal, omfatter følgende:
- Regenerativ opbremsning: Bilens bremser indhøster energi mere effektivt, når batteriets opladningsniveau er højt, og mængden af energigenvinding er øget ved lavere hastigheder, så effektivitet og rækkevidde maksimeres
- Beregning af rækkevidde: Ændringer af beregningsalgoritmen, som forudser rækkevidden, sikrer mere præcis og konsistent vurdering af bilens rækkevidde samtidig med, at den i højere grad tager højde for den enkelte førers individuelle kørestil
Jaguar beder ejerne møde op hos deres Jaguar-forhandler for at få den supplerende opdatering installeret i bilen. De omfattende ændringer sikrer også forbedret trådløs softwarefunktion (SOTA).
Når de elektroniske moduler har fået installeret den nyeste software, vil de fleste moduler være i stand til at modtage fjernopdateringer, hvilket sikrer fortsatte forbedringer af kundeoplevelsen.
GIPHY App Key not set. Please check settings