in

Hyundai på banen med heftig GTI

Hyundai boltrer sig i VM-serien i rally med den potente i20. 

Og det gør de fremragende med foreløbig tre sejre i denne sæson. 

Den succes smitter nu også af på storebror i30, der på Frankfurt Motor Show kommer i en GTI-udgave, den første fra Hyundai, med 2-liters, 250 hestes motor under motorhjelmen. 

Syntes du ikke, det  er nok til at flå skindet af en kakaomælk, fås i30 N også i en performanceudgave med 275 hestekræfter. 

Den napper de første 100 km/t. på 6,1 sekunder, mens den “flade” gør det på 6,4 sekunder. 

Begge har en topfart på 250 km/t. 

At den hedder i30 N, er ikke tilfældigt. N’et henviser nemlig både til Hyundais eget testanlæg, Namyang, og den berømte tyske racerbane, Nürburgring Nordschleife,  verdens mest udfordrende racerbane, hvor i30 N under udviklingen flere gange har vist et stort potentiale.  

For at understrege det sportslige har performance-udgave blandt andet elektronisk justerbar undervogn, fem køreindstillinger og mulighed for aktiv dobbeltudstødning. 

Indvendigt har i30 N som standard blandt andet sportssæder, sportsrat og alu-pedaler.  

Ligesom de øvrige i30-modeller, går i30 N ikke på kompromis med sikkerhedsudstyret. 

Blandt andet har i30 N hele syv airbags, fartpilot med fartbegrænser, automatisk nødbremse, træthedsregistrering, automatisk op- og nedblænding af fjernlys, vognbaneassistent, skiltegenkendelse, 8” skærm plus meget mere – og det er vel at mærke som standard.  

Vælger man i30 N med 275 hk får man yderligere performance køreinformationer, sports dellædersæder samt panoramasoltag  

Sammenlignet med femdørs husmandsversionen er i30 N fire mm lavere med 18 tommer hjul og 0tte mm lavere med 19 tommer hjul. 

i30 lægger også karrosseri til en ægte racerbil til den vildt ekspanderende TCR-klasse. Den er med en 2-liters turboladet 330 hestes motor, med sekstrins sekventiel gearkasse og 100 liter benzintank. 

Racerbilen vil blive leveret til kundeteams i december i år.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

Jan Magnussen presset på to fronter

Endelig: AMG hypercar er præsenteret