Den uafhængige sikkerhedsorganisation, Euro NCAP, har gjort skaderne op efter 40 “crash” i 2014.
Og lad os straks afsløre, hvilke biler, der klarede sig bedst:
Stor familiebil: Mercedes-Benz C-klasse
Lille familiebil: Nissan Qashqai
Lille MPV: VW Golf Sportsvan
Lille SUV: Land Rover Discovery Sport
Minibil: Skoda Fabia
Resultaterne viser en noget uens fordeling de forskellige kategorier imellem. Hvor alle de store familiebiler, der i 2014 blev testet af Euro NCAP, opnåede de maksimale fem stjerner, var den spritny Skoda Fabia den eneste minibil i segmentet, der kunne juble over samme antal stjerner.
Golf Sportsvan var den eneste i klassen for lille MPV, der opnåede topkarakter, mens mere end halvdelen af bilerne i dette segment kun klarede sig til tre stjerner.
Ved årets start strammede Euro NCAP kravene til nye bilers sikkerhed, hvis de skulle opnå topkarakter i sikkerhedstesten, og det har været en udfordring for bilproducenterne.
Kravene omfattede automatisk nødbremse (AEB), ligesom der blev lagt mere vægt på sikkerhedsudstyr, som kan hjælpe bilister til at køre mere sikkert og undgå en ulykke. Men selv om langtfra alle biler klarede sig lige godt, opnåede en hel del biler de eftertragtede fem stjerner.
“Resultaterne for 2014 viser ikke bare, at det endnu ikke er alle producenter, der har formået at indføre det nye, avancerede sikkerhedsudstyr i alle klasser. De illustrerer også, at større biler er mere sikre end små biler,” lyder det fra Søren W. Rasmussen.
GIPHY App Key not set. Please check settings