in

Christina Nielsen klar til Le Mans

Christina Nielsen skal køre Le Mans igen i år, for tredje gang. 

Den dobbelte IMSA-mester har fået et sæde hos det italienske Porsche-team, Ebimotors, i GT Am-klassen. 

Og det bliver sammen med den erfarne italiener Fabio Babini, der syv gange tidligere har deltaget i 24-timersløbet, og som i 2001 vandt GT-klassen i en Porsche.  

Teamets tredje kører er endnu ikke bekræftet.  

Den 26-årige dansker skal køre i en GT2-version af sidste års fabriksbil fra Porsche, der til forskel fra hendes racerbil i IMSA-serien er med centerplaceret motor. 

“Det bliver spændende at prøve RSR-udgaven af 911’eren og samtidigt at skulle arbejde sammen med et nyt team. Jeg er jo vant til at arbejde sammen med italienere, og desuden er teamet stærkt supporteret af Porsche i Stuttgart,” siger Christina Nielsen. 

Ebimotors har siden 1998 arbejdet tæt sammen med Porsche og vundet flere store sejre og mesterskaber på nationalt og internationalt plan. Teamet har blandt andet være urørlige i den italienske Carrera Cup og har med den suveræne sejr i ELMS nu sikret sig en plads på deltagerlisten i verdens største racerløb. 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

Her er Årets Bil i Europa 2018

Denne VW kan blive din næste bil